- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
190

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Besøg paa Eidsvold. (Udg.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bøger i Skindbind og med Guldsnit, som de norske Rigmænd
dengang bragte med sig hjem fra England, og som nu udgjør vore
Bogsamleres Vellyst. Man ser igjen opstillet i Vindueskarmen nogle
af disse sirlige Miniaturportrætter, hvis fine, bløde Farvenuancer
passe saa godt til Originalernes blege, i Salonernes Drivhusluft udviklede
zarte Elegantse. Skrivebordet er bedækket med smaa
Elfenbensfigurer, kinesiske Dukker, Bøger, Breve og Papirer, af hvilke en
Blomst eller en efterglemt Handske stikker frem, og foran det
sidder en Herre med et interessant Udseende, saadan en
artistisk arrangeret Personlighed som den, der lyslevende træder os
imøde fra det som fysiognomisk Tidsbillede betragtet saa værdifulde
Portræt af den i sin Tid navnkundige Rigmand, Skjønaand og
videnskabelige Dilettant Bernt Anker, som hænger i et af de andre
Værelser. Her har han stængt sig inde — kanske for at forsøge,
om ikke denne ubevogtede Ensomhed skulde kunne friste
Sanggudinden til at skjænke ham nogle af de Gunstbevisninger, der i
Virkeligheden ere Gjenstanden for hans Hjertes dybeste Attraa.

Men vi vækkes af disse rekonstruerende Betragtninger ved vor
Førers prosaiske Bemærkning, at disse to Værelser nu anvendes til
Kjøkken, naar der ved Syttende Maj-Festen eller ved andre
højtidelige Lejligheder holdes Kalas i den gamle Bygning. Da maa man
ogsaa for Lejligheden bringe Møbler did; thi den Restaurering, der
er foretaget med Huset, og hvis Formaal var at sætte alting
saavidt muligt i den samme Stand som den, hvori Bygningen befandt
sig i 1814, har endnu ikke naaet saa langt som til at anskaffe et
Møblement i Tidens Stil. Det er nøgent og tomt i Værelserne
hernede, og vi skynde os op til den store Sal i andet Stokværk,
til hvilken de Minder især knytte sig, som kaste sin Glands over
den gamle Bygning.

Her var det nemlig, at fra den 10de April til den 19de Maj
den Forsamling holdt sine Møder, der af Norges Prindsregent var
bleven sammenkaldt for, som det i det aabne Brev hed, «at antage
en Regjeringsform, som fuldkommen og bestandig kan betrygge
Folkets Frihed og Statens Tarv». Det er en lang, ikke meget
bred Sal, med et stort Vindu i hver Ende. I 1814 var der ved
Langvæggene opstille tre Rækker med rødt Klæde overtrukne,
amfitheatralsk opadstigende Bænke, hvor Repræsentanterne havde
sine Pladse, og som kun lod en smal Gang aaben midt i Salen.
Under det ene af Tvervinduerne havde Præsidenten og Sekretæren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free