- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
220

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tømmerkjørsel og Mærkning. (N. R. Østgaard. 1858)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vor Tømmermærker standser her og hilses af sin tro Medhjælp
og Undergivne, Faut-Ola (saa kaldet fra den Tid, han var Fogdens
Visergut), hvilken Person er sendt iforvejen for at paase, at alt er
i Orden til Mærkningen, og efterat Hesten er overgivet til
Skydsguttens Varetægt, skrider man til Dagens Forretning. Faut-Ola
forestaar Maalingen og holder i sin Haand Klaven, det Instrument,
som angiver Tykkelsen af Tømmerets Top, en anden Karl er
anbetroet Mærkeøxen og hugger Lastehandler-Firmaets Stempel paa de
maalte Stokke, men Tømmermærkeren selv noterer med Blyant i
sin Bog de angivne Dimensioner. «Ti Alen-tolv Tom! raaber Ola.
«Tolv Tom», repeterer Bogføreren. «Ti Alen-ti Tom!» «Videre!»
«Otte Alen-ti Tom — ja bi, det er ikke fuldt, det er bare ni en
halv». «Ti Tom», gjentager hans Overordnede, «behøver ikke at
sætte Klaven saa trangt paa, Ola». «Otte Alen-elleve Tom!» «Faar
gaa for tolv Tom, nu har jeg skrevet det», mumler vor
Tømmermærker, som med valne Fingre let kan komme til at skrive et
Total for et Ettal. Og saaledes bliver det ved, indtil det hele
Parti er maalt og mærket, og ingen kan andet sige, end at Hr.
Möglebo er «honet» baade til at maale og mærke.

Imidlertid staar Skydsgutten og fryser og banker sine Ben og
synes, at denne Mærkning er en lang Historie. Hvad er nu
Gjenstanden for hans Tanker, mens han staar der og venter? Maaske
tænker han paa, at det kunde dog være morsomt at være slig en
Mand som Lars Bø og Myklebuen, og eje gild Tømmerskog og
faa otte Daler Tylvten og faa sidde i Slæden istedetfor at staa
bagpaa og fryse, — eller han tænker paa, hvor godt det vilde være
at komme over det stygge Graabens-Eidet igjen, før det blev mørkt,
og naa hjem til den varme Pejs og Suppefadet i Mors Stue, eller
— han tænker aldeles ikke. Men Tømmermærkeren skjænker «en
Omgang» til alle Folkene af sin medtagne Akkevit-Flaske, og da
han omsider kommer tilbage til den forfrosne Gut ved Slæden,
siger han: «Fryser du, Gutten min? Der har du noget, som kan
varme dig», og dermed skjænker han i en mægtig Dram og nøder
Gutten trods Grin og Modstræben til at tømme den, hvilket da
paa Hjemvejen skaffer ham endel Løjer og Ulejlighed tillige af
den vesle Fyr, som først bliver svært modig og snaksom, men siden,
under Eftervirkningen af den stærke Drik, flere Gange falder af
og tilsidst dog maa føjes i at komme foran i Slæden.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free