Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ved Fæmun-Søen. (H. L. Sørensen. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligeledes holdende sig alene til østre Dalside, indtil Grundfjeldet
endelig overfor lille Engersøen ganske forsvinder. Det er forøvrigt
kun at betragte som Undtagelser, at Fjeldsiderne styrte sig stejlt
ned i Dalbunden, saaledes som Tilfældet er paa begge Sider af
Engersøen samt den øvre Del af Sørdalen. Det almindelige, især
i de højere Fjeldegne, er, at Dalsiderne i Begyndelsen ganske
langsomt hæve sig op fra Dalbunden, og ofte tjene nedstyrtede
Stenmasser til at formidle Overgangen til de højere Fjeldsider. Som
bekjendt gives der i denne østlige Egn af vort Land Fjeldmasser,
der hæve sig op fra de vidtstrakte Højfjeldsplateauer til en ret
anselig Højde. Iblandt disse Fjelde maa man dog ikke vente at støde
paa overraskende Fjeldformer eller højtragende Tinder; men
Bjergmasser, der stige op fra en særdeles bred Basis, selv med sine
bratteste Sider ganske bedækkede med løse Stenmasser, dannende
paa sin øverste Flade en afrundet Top eller langstrakt Ryg, ere de
herskende Former. Meget almindelig er den Form, man her
tillægger Benævnelsen «Vola»; dette er langstrakte, jevnt skraanende,
meget fladt hvælvede Højder, som stige op over Trægrændsen.
Fæmuns umiddelbare Omgivelser dannes af et i Almindelighed
jevnt opadskraanende Terræn, der hist og her tilsidst hæver sig til
høje Fjeldtoppe; kun meget sjeldent styrter Fjeldet sig mere brat ud
mod Søen, som paa den Halvø, der dannes af Fæmun og Istersøen.
Bredderne ere overalt bedækkede med større og mindre Stene,
Blokke og Grus, og bevoxede med tynd Furuskov. Nogen større
Plet af dyrkbart Jordsmon findes derfor ikke i disse golde Trakter,
undtagen hvor en eller anden Aa i Tidernes Løb ved sin
Udmunding i Søen har kunnet afsætte den medførte Sand og saaledes har
givet Anledning til Tilblivelsen af nogle faa Gaarde eller
Gaardgrupper, som Sorken, Elgaaen og Storbækken paa Østsiden, uagtet
Korn her i denne Højde kun enkelte Somre vilde kunne modnes
— man antog i Gjennemsnit hvert tredje Aar —; Gaardene
Fæmunsenden og Nordviken ligge paa de store Sandsletter ved
Søens Syd- og Nordende. Da Korn ikke vil trives heroppe, er
Befolkningen henvist til Kvægavlen som den vigtigste Næringskilde.
For at bøde paa den utilstrækkelige Fodermængde, som
Hjemmeslaatterne afgive, tager man sin Tilflugt til den saakaldte
Raskefodring, en Fodringsmaade, forbunden med utænkelig megen Møje.
Saaledes traf jeg i Udmarkerne saavel Karle som Kvinder, der hele
Dagen vadede i Vand til over Knæet, for milevidt fra sit Hjem at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
