Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Paa Galdhøpiggen. (M. Ruith. 1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa Galdhøpiggen.
(Af M. Ruith.)[1]
*
Da Leopold von Buch i Begyndelsen af dette Aarhundrede
offentliggjorde sine berømte Rejseskildringer fra Norge og Lapland,
og da Sulitjelmas Gletscherverden ved Wahlenberg for første Gang
blev bekjendt gjennem en videnskabelig Fremstilling, var den
skandinaviske Halvø endnu i stor Udstrækning et terra incognita, selv
for den dannede Del af dens egen Befolkning.
Den paa vilkaarlig Kombination byggede Theori om en høj
Bjergryg, Kjølen kaldet, der som en naturlig Grændse imellem
Halvøens tvende Kongeriger skulde gjennemskjære denne i hele dens
Længde, blev væsentlig først berigtiget ved en af P. A. Munch i
«Gæa Norvegica» (1850) offentliggjort orografisk Afhandling. Ved
hans Fremstilling er det bragt til Klarhed, at Skandinaviens
Bjergmasse i det hele og store taget frembyder Billedet af et Plateau,
der stiger højt og brat op af Havet i Vest og derpaa,
gjennemskaaret af talrige, smale Dalfører, lidt efter lidt sænker sig
mod Øst.
Lig Klippeøer af Havet rage hist og her enkelte Toppe op
over Plateauet, saaledes i Telemarken Gaustos og Skorves Masser
(begge mere end 6000 Fod over Havet) og Snehætta og dens
kløftede Naboer over Dovres Fjeldvidder. Men i større Antal og
med den betydeligste Højde af alle Nordeuropas Fjelde taarne Toppene
sig knejsende op i det storartede Fjeldparti, der mod Øst og Nord
begrændses af Gudbrandsdalen, mod Syd af Valders og mod Vest
af Sognefjorden, og som i den senere Tid er bleven berømt under
Navn af Jotunfjeldene.
Fra Ottadalen, der længere ude, ved Laurgaard, forener sig
med Laugens Hoveddalføre, trænger der under 61 Gr. 51 M. n. Br.
og 26 Gr. 12 M. ø. L. en smal og dyb, af den vildt fossende
Bævra gjennemstrømmet Dalspalte op i sydlig Retning lige til Foden
af store Galdhøpiggen eller Ymesfjeld, som denne af mørke, trange
[1] Petermanns Geographische Mittheilungen 1876, overs. i Turistforeningens Aarbog for 1876, S. 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0272.html
