Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Paa Galdhøpiggen. (M. Ruith. 1876)
- Ved Dødens Port. (E. Mohn. 1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muslinghvælvet Snestribe. Det er en Del af Jostedalsbræen, denne det
europæiske Fastlands mægtigste Snebræ. Ovenover Bræen rejser
Lodalskaaben sig, sort og dyster, lig en ensom, afstumpet Søjle.
*
Ved Dødens Port.
(Af E. Mohn.)[1]
*
Det var under en Opstigning over Galdhøtindisen. Jeg gik,
som sædvanlig paa saadanne Steder, og følte mig langsomt for med
min Stav for hvert Skridt, jeg tog frem; men da jeg ikke fandt
fast Bund før et Par Alen under Overfladen, blev jeg af dette
bevæget til at tro, at Sneen var saa dyb, at vi vilde kunne gaa over
Sprækkerne uden at mærke noget til dem, noget, som mangen
Gang er hændt paa Styggebræen, selv med paalidelige Folk som
Førere. Denne Tanke har maaske gjort mig lidt vel tryg. Nok
er det, vi havde ikke gaaet ret mange Skridt, før jeg pludselig
mærker, at jeg synker. Det var en ejendommelig Følelse, at kjende
Bunden svigte under mine Fødder, og jeg satte ud i et højt Skrig,
halvt uvilkaarlig, halvt for at varsle min Ledsager om at være paa
sin Post. Som et Lyn for jeg derpaa under Sneen, og det blev
mørkt over mig; dog havde jeg selv da et svagt Haab om, at jeg
endnu kunde hænge fast i Touget. Men da jeg i det næste
Øjeblik i vild Fart for nedover i Mørket, skjønnede jeg, at alt var
ude, og var beredt paa Døden. Om nok et Øjeblik sad jeg,
fremdeles med fuld Bevidsthed og med Staven trofast i min Højre, med
et blødende Saar fra min venstre Tinding nedover Øjenbrynet og
Kinden og med Udsiden af min højre Haand sønderflænget, men
forøvrigt aldeles uskadt paa Krop og Lemmer, ovenpaa noget Sne
dybt nede i en trang Iskløft, midt inde i Galdhøtindisen.
Jeg rejste mig og saa op. Det var en forfærdelig Højde, jeg
var falden ned fra, som et femetages Hus eller mere, og naar jeg
[1] Den Norske Turistforenings Aarbog for 1878.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0275.html
