Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rensjagt i Jotunfjeldene. (O. B. 1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skytterens Udrustning, naar han drager tilfjelds, er meget
simpel. Han benytter paa Jagten meget de gamle, hvide, nationale
Valderskufter og Skindbuxer. Thi det er vigtigt, at Jægerens
Klæder have en Farve, der ikke stikker for meget af mod Markens.
Sort er den Farve, som skoller allermest. Bedst ansees det, at
Dragten er lysegraa, gjerne spillende lidt i det Rødlige. Ydertøj
eller Ombytte plejer han ikke have, — i det Højeste da et Par
Strømper. Naar han bliver vaad, saa faar Klæderne tørre paa
Kroppen. I Skræppen har han det nødvendige Forraad af Ost,
Smør og Brød, som ved Siden af Dyrekjød udgjør hans Næring
under Jagttiden. Desuden har han undertiden lidt Kaffe. De
Geværer, som benyttes, ere næsten uden Undtagelse gamle
Rundkuglerifler, i Regelen af temmelig svært Kaliber. De gaa ikke sikkert
længere end 200 Alen. Men dette er ogsaa det almindelige
Skudhold, og selv med et nymodens Gevær ville længere Skud altid
blive usikre.
Jægerne pleje at gaa to og to i Følge; thi det er farligt at
gaa alene i Renfjeldet, især naar det lider ud over Høsten. Det
kan let hænde, at man paa en eller anden Maade kommer til Skade,
og da er det slemt ikke at have nogen til at hjælpe sig.
Renskytterens Liv er haardt og stridbart; men det udvikler
ogsaa hans Evner og Kræfter til at udholde denne Strid. Han
vænnes til at nøje sig med knap og tør Kost, til at gaa meget
længe uden at spise og saa tage det Forsømte igjen, naar
Lejlighed gives. Hans Øje skjærpes baade til at skjelne Dyrene paa
store Distancer og til at samle hele det omgivende Terrain i et
samlet Overblik, saa intet Levende kan undgaa hans Opmærksomhed.
Hans Lokalkundskab udvikles overordentligt. De fleste Skytter ere
rigtignok kun kjendte over et mindre Rum, en 5—6 Kvadratmile;
men inden dette Strøg kjende de ogsaa enhver Bæk, hver Bakke,
hver Houg, hver Bot, hver Snefon. Og dette kommer ogsaa godt
til Nytte, baade naar de skulle lure sig ind paa Dyrene, og naar
det gjælder at finde frem i Mørke, Taage og Snedrev saa tykt, at
man intet kan se. Det synes umuligt, og dog gaar det an, og det
uden Kompas. Deres Udholdenhed er ogsaa forbausende. Hverken
stride Marscher eller Uvejr og andre Møjsommeligheder er istand
til at knække dem. De gaa paa Jagt sent udover Høsten Dag
efter Dag. Er det da stygt Vejr, saa er deres Klæder sjelden eller
aldrig tørre. Men en kraftig Natur i Forbindelse med Vanen sætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
