Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Ryfylke. (Illustreret Nyhedsblad. 1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ryfylke.[1]
*
De to Stifter Kristiansand og Bergen forekomme mig som to
Søstre, der ligne hinanden, men hvoraf den ene, netop paa Grund
af denne Lighed, stilles ganske i Skyggen af den anden. Den
storartede Skjønhed med de imponerende Træk har alle Slags
Beundrere, Turister, Malere, Digtere, for sine Fødder, medens ingen
husker eller har Hjerte og Øje for stakkels Askelad. Dog en Ven
har den, som ikke glemmer den, og det er Vaaren. Den glemmer
ingen. For den er intet Strøg for usselt, intet Sted for fattigt.
Lige villig, lige venlig kommer den med Glæde og Liv, Jubeltoner
og Farvepragt til Jordens ensomste og tarveligste Kroge som til
de rige, fornemme Egne. Og da skulde du se, hvorledes Naturen
efter den lange, taagede Vinter leger sig, bygger Lysthuse og
Dukkestuer i det lune, milde Klima, alt saa smaat, saa smaat, men
hvor yndigt! — det sirligste Filigransarbejde, det fineste Broderi.
Kom blot og tit ind i denne Dal, hvor Solstraalerne glide som
gjennem en halvaaben Dør paaskraa ind mellem de hvidstammede
Birke, strejfe Mostæppets fine Væv, sprede sig over Violerne og
Hanekammene paa Skrænten og lægge sit gyldne Skjær over
Kaprifoliumbuskene, hvis Duft strømmer dig imøde. Humlen summer
og koser sig i denne Rigdom, Maaltrosten slaar sine klare Toner
fra Trætoppene til Havets dumpe, regelmæssige Bas fra Stranden
nedenfor.
Har du Lyst at være med, saa ligger min Baad ved Bryggen
og venter. Der er tre Mand i Skyds, som Skik og Brug er paa
denne Kant. Thi lig Fiskerne og Fiskene undgaar jeg helst
Dampbaaden, «det Styggabejst», «det Ubejst», naar jeg kan komme
frem paa den gamle, kristelige Maade. Mine Folk «Pir» eller
«Per», hvad du vil paa Stavangersk, «Ræsmys» og «Jesp» (Jesper),
der med Rette anse Søvn og Hvile for et stort jordisk Gode, have
redet et indbydende Leje til mig af grønne Kviste, duftende Hø
og mit Rejsetøj. Klokken er «aade»; bag os ligger agtværdige,
gamle Stavanger, endnu iført sin Morgendragt af Netteldug, og
[1] Illustreret Nyhedsblad 1866, S. 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0342.html
