Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røldal. (O. N. Løberg. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Røldals Kirke spredte sig snart rundt om til alle Kanter og lokkede
først enkelte Troende og siden Pilgrime i skarevis til den fjerne
Dal, som til den Tid havde været saagodtsom ukjendt af den
omliggende Verden. Istedetfor at Kirken før havde havt en eneste
fattig Præst, som delte Menighedens usle Kaar, fik den nu en talrig
Gejstlighed, hvis Hovedsæde var paa Præstegaarden i Kirkens Nærhed,
men som ogsaa havde Filialafdelinger paa Gaardene Saltvold og
Gryting. Lidt efter lidt lagde Kirken sig Jordegods til, og endnu
i vore Dage ligger en Femtedel af hele Røldal under Kirken.
Omkring 1755 hjemfaldt Kirken til Menigheden. Formodentlig
have Brugerne af Kirkens Gods, for ikke at blive skilt ved dette,
overtaget Kirken som Ejendom og til Vedligeholdelse. I deres
Interesse var det, at Valfarterne og Gaverne fremdeles vedbleve, og
saaledes tilsagde Egennytten dem at gjøre alt for at opretholde
Troen paa Kirkens undergjørende Kraft. Deri understøttedes de
kraftigt af den nedarvede Overtro, som ogsaa i flere andre
Retninger har holdt sig oppe i de vestlandske Fjord- og Fjelddistrikter,
og, man kan gjerne lægge til, af de suldalske Sognepræsters
Ligegyldighed for hvad der foregik i det afsidesliggende Røldal; thi der
skulde en alvorlig og kraftig Optræden mod hele det katholske
Uvæsen til for aldeles at rykke det op med Rod. Men Præsterne
kom kun tre Gange om Aaret til Røldal: St. Hans-Tider, sex Uger
efter og Mikkelsdag, og paa disse Tider vare de saa optagne af
ministerielle og egne Forretninger, at der kun levnedes dem faa
Stunder til at undersøge Menighedens aandelige Tilstand. Ubekjendte
kunde de dog ikke være, med hvad der gik i Svang; men de have
formentlig betragtet det Hele som en ærværdig, fra Fædrene
nedarvet Skik, som ikke var værd at røre ved, og maaske have de
heller ikke villet støde Kirkeejerne, Bygdens bedste Mænd, for
Hovedet. Saaledes vedblev Overtroen at blomstre lige indtil vore
Dage. Paa denne Maade gik Tiden hen til Aaret 1835, da
Provstevisitats blev afholdt i Røldals Kirke. En halvudslettet latinsk
Indskrift skrevet med Kridt med den daværende Provsts egen Haand
paa en af Væggene i Koret udviste, at denne havde været i Kirken
1809 eller 1811. Senere havde ingen gejstlig Overøvrighed besøgt
Røldal.
Visitatsen var berammet til fjorten Dage efter St. Hans-Dag,
hvorfor Sognepræsten til den Tid opsatte sit sædvanlige
Midsommerbesøg. Der er knapt med Husrum i Røldal, hvorfor Provsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
