- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
393

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sildefiske paa Bergenskysten. II. (Elisabeth Welhaven. 1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig betydeligt og saa ud som en bred Vej mellem Vand og Himmel.
Fiskerne stode i store Grupper paa Højderne og saa med spejdende
Blikke ud over Fjorden. Den dalende Sols brandrøde Straaler lyste
over Søen, der længst ude saa ud som et Ildhav. Fuglene forlode
paa en Gang Skjærene og strøge skrigende i Flok og Følge udad
mod Havet, med udstrakt Hals og udspændte Vinger som fyldte
Sejl. Dette var af Fiskerne et Varsel om, at Silden var paa Indsig.
Alle som en ilede til sine Baade, grejede Garn og Not, og Søen,
der nylig havde været saa stille og blank, som om den kun var et
Spejl fra Himmelen, blev i et Nu, ligesom ved et Trylleri, oversaaet
med Baade, hvori Hundreder af Fiskere løbe frem og tilbage med
livlige Bevægelser. Garn og Not stilledes i Søen med utrolig Hast
og blev Millioner Fangebure for den haardt forfulgte Sild, som først
gled ind i Bugterne i mindre Stimer og saa i et eneste stort
Sildebjerg, der glitrede i Søen som en eventyrlig Væg af Perlemor.
Hvalerne, disse vældige Sildejægere, hævede af og til sine
Kjæmpekroppe op over Vandskorpen; det lignede en Fjeldrække, som flød
paa Vandet, og belyst af Solen var det et vidunderligt Syn.
Vandstraalen, som Uhyrerne kastede højt op i Luften, var som
Fontæner, og deres stærke Aandedrag hørtes som et prustende
Lokomotiv. Fugleskarer sejlede om i Luften og kastede sig i et væk
flokkevis ned i Søen, alle efter det samme Slug — Silden.

Skumringen lagde sig som en tæt Røg over Land og Vand,
og efter endt Garnsætning droge Fiskerne til sine Nattekvarter
med straalende Forhaabninger, thi Hval og Fugl og det sprættende
Liv i Søen bebudede alt en rig Fangst.

Men i den tidlige Morgenstund vækkedes Folkemassen af en
ildevarslende Knagen og Bragen. I forvirrede Hobe ilede de alle
ud fra sine Soverum og modtoges af Stormens vildeste Hyl. De
maatte holde sig fast ved, hvad der fandtes, for ikke at blive kastede
omkuld. Larmen af Sødraget og Stormen overdøvede enhver Lyd,
og de stakkels Folk stode en Stund maalløse og viljeløse. Men
Tanken om det store Sild- og Garntab vækkede dem snart, og nu
bar det afsted, alle som en Mand, ned til Nøsterne, hvor de havde
sine Baade fortøjede. Morgentaagen blæstes bort, og enkelte
gulblaa Strejf lyste i Luften som flygtige Nordlys ved Aftentid. Mange
Fiskere stege i sine Baade for at forsøge at bjerge Garn og Nøter,
men bleve jagede tilbage af de skummende, ildske Bølger, som
truede med at opsluge dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free