Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romsdalen. III. (F. Metcalfe. 1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa klart og varmt var Vandet, at Laxen ikke engang vilde røre
paa sig her i Hølen, skjønt den blev fristet med de lækkreste Fluer,
Eatons eller Jones’s Kunstfærdighed magtede at byde den. Men
ikke før begyndte Solformørkelsen, før Laxen tog til at røre paa
sig, og Fangsten blev fortrinlig. En svær Krabat laa snart gispende
i Græsset; mindes jeg ret, vejede den 36 Pund. Samme Aar blev
der ogsaa fisket smuk Ørret højere op i Elven.
En Dag var min Rejsefælle og jeg ude i hver sin Baad paa
Fjorden for at skyde Fugl. Da jeg omsider havde faaet nok af
denne Jagt, bad jeg Skydsgutten holde op at ro, medens jeg
iagttog en Ørns Bevægelser, der svævede over den Del af Fjorden,
hvor Elven løber ud. En forskræmt Hejre var netop fløjet ud af
Pilekrattet ved Elveosen og jog, baaren af sine store, sorte Vinger,
af al Magt opover Dalen. Men vor Ven Ørnen søgte øjensynlig et
andet Bytte. Lig andre fine Folk vilde den begynde sin
Middagsmad med en Fiskeret. Pludselig jog den ned i Vandet og var et
Par Sekunder skjult i Skummet, som sprøjtede op omkring den.
Nu kom den frem med en svær Lax, i Kløerne, med hvilken den
langsomt hævede sig, idet den for hvert af sine majestætiske
Vingeslag steg højere og højere, indtil den naaede sit Rede paa den
Tusinder Fod høje Klippeskrænt deroppe.
Idet jeg langsomt lod mit Øje glide ned fra dette stolte Skue
til Foden af den umaadelige Klippemasse, som her steg op over
Fjorden, og hvor Vandet laa i dyb Skygge og var saa stille som
en Mølledam, blev jeg var noget, der langsomt bevægede sig frem
i Vandet tæt under Fjeldet omkring en 5—600 Alen fra min Baad.
Det var en sort, slimet Gjenstand og syntes, saavidt jeg kunde
skjønne, at være en tredive Alen langt. Jeg kunde ikke se hele
Kroppen paa engang, men kun Dele af den, der afvexlende kom
tilsyne og forsvandt, alt eftersom den gled fremad. Det kunde ikke
være nogen Fisk, thi ingen Fisk kunde bevæge sig paa den Maade;
intet andet end en Slange vilde skyde saaledes frem ved at
sammendrage og udstrække Rygmusklerne. Og trods dets svære Krop var
der noget saa smidigt i dets Skikkelse og Maade at bevæge sig
paa, at Vandet neppe syntes at røre sig, som det gled frem. Ingen
Bølgegang betegnede dets Vej, men kun en endeløs Række
Luftblærer. Nu havde jeg altid været meget vantro ligeoverfor de
gamle Historier om Kraaken og Søormen; men naar man selv ser
noget, faar man tro det, og kunde jeg tro mine egne Øjne, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
