Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordland. III. (Peter Dass. Ca. 1700)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den tredje klager, at Natten er lang,
det Klagemaal høres saa mangen en Gang,
naar Skamti[1] er kommen igaarde.
Tvertom naar at Sol er i Tvillingens Hus,
meddeler hun Landet et yndeligt Ljus,
det Sommeren varer tilende,
og dummeste[2] Nat vel en Favn over Land
beskinner baad’ Nætter og Dage vort Land
ved Maaneder to eller trende.
Saa rømmer os Mørket; og Mulmen fra Dør,
og Kvæget, som stod inden Lukkelse før,
udlades at søge sin Føde.
Du tilmed og aldrig saa tidlig staar op,
at dig jo før højt over Bjergenes Top
er runden Aurora den røde.
End svær jeg og vidner, at hvilken en Dreng,
som opstaar og gaar sig med Solen iseng,
han neppelig skal sig forsove.
O Sommer, kjærkommen til alles Behag,
paa hvilken at Natten den lyser som Dag,
og Fugle sin Skabermand love!
Hvad Vejrlig og Guds Elementer angaar,
da vide vor Landsmænder, hvad de formaar,
hvad hver af dem fører i Mærke.
Thi Nordland er holden for yderste Pynt,
der vexler Neptunus med Æolo Mynt,
de brumlende Kjæmper og stærke.
Nu fyres heroven med Torden og Gny,
nu brumler forflyvende Flager[3] i Sky,
et Hjerte derved monne grue.
Nu fyger, nu ryger Neptunus umild,
nu hagler, nu blinker den blussende Ild,
det Luften staar slet udi Lue.
Saa snart gaar ej Jupiters Fyrverker af,
at derved jo skjælver baad, Himmel og Hav,
og Sand og Strand driver tillige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
