- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
527

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fanterne. (Eilert Sundt. 1850)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ting mod den Forskrækkelse, de maatte udstaa, og ere bare glade
over at være blevne Gjæsterne kvit.» Aller betænkeligst er dog
Fanternes Færd, naar de flakke om paa Fjordene og mellem Øerne.
De indrette sine Ture saaledes, at de komme over Hytterne, naar
de vide, at Mandfolkene ligge ude paa Fiskeværene, og bare
Kvinder og Børn ere hjemme. Da kan det træffe, at 3—4 Baadslag
lægge iland ved en enligt liggende Bolig i en Indvig med lang Vej
til Naboer paa alle Sider. Da er det, som om Fienden var i
Landet.

Hvad er nu retfærdigere end Harmen over disse Ugjerninger,
end Foragten for dette ryggesløse Pak? Jo, Smerten over den
Elendighed, der som en Forbandelse hviler over denne Slægt.
Jeg ved det vel, at den Jammer og Nød, der indesluttes i de faa
og smaa Fantefølger, er som intet at agte imod den Armodens og
Vankundighedens og Usædelighedens Ulykke, som hviler over en
langt talrigere Mængde af Lidende i de lavere Klasser i Samfundet,
der mere og mere og med største Ret vinde Menneskevennens
Deltagelse, lægge Beslag paa Lovgiverens, paa den Styrendes, ja paa
hver tænkende Medborgers Opmærksomhed. Men jo mere
uværdigt og foragteligt Fanternes Liv er, jo snarere man derfor er til
at vende sit Blik bort fra dem, desto mere skrigende træder ogsaa
deres Elendighed os imøde. Den vil tvinge os til at lade Uviljen
Dg Foragten fare og give Medlidenheden Rum.

For et Par Aar siden anholdtes et lidet Fantefølge i Lesje,
øverst oppe i Gudbrandsdalen; Fanterne sade arresterede en længere
Stund, straffedes saa som Løsgjængere og bleve derefter løsladte.
Blege og afkræftede af Fængselsluften og Vand- og Brødstraffen
begave de sig dog strax paa Vejen ud af Bygden og det op over
den Hej, som fører til Sunddalen i Trondhjems Stift, en af de
vildeste Fjeldtrakter i Landet, som kun bør befares ved høj
Sommertid, og nu var det senhøstes. Uvejr kom over dem; et
Kvindemenneske i Følget udmattedes, segnede og døde; det øvrige Følge
fortsatte sin Gang; men den Afdødes Søn, en liden Gut, som var
med, fandt Vejen tilbage til Bygden og fortalte med Graad, hvor
Liget laa. Om dette Fruentimmer var det under Retsforhørene
bleven oplyst, at hun endnu ikke havde annammet den kristne Daab;
derfor var hun nu ogsaa bleven forpasset til sit Hjemsted, etsteds i
Trondhjems Stift, hvor der skulde drages Omsorg for hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free