- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
534

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det udflyttede Norge. III. (P. Henrichsen. 1868)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skede det, at der næsten paa en Gang dannedes norske Kolonier
eller Settlementer paa flere langt fra hinanden liggende Steder,
saasom i Cowntyerne Rock, Walworth, Dane, Racine, Milwaukee
og flere baade i Nord og i Vest. Allerede omkring Aaret 1850
begyndte Nordmændene i betydeligt Antal at drage over
Mississippifloden og paa samme Maade der at danne Settlementer. De Norske
synes at have havt den Opgave at holde sig paa Civilisationens
Forposter; thi allerede for flere Aar siden have de dannet Kolonier
i Kansas, Nebraska og i andre af Vestens Egne, for ikke at tale
om de Faa, som, lokkede af den store Profet Brigham Young eller
det glindsende Metal, have draget over de store Sletter til
Saltsøstaden og Kalifornien. De Fleste have dog vendt tilbage, hine
mere lykkelige over at have bevaret Livet end disse over deres
erhvervede, tildels betydelige Formue.

Ved sin Ankomst befinder den udvandrede Nordmand sig oftest
uden Midler og ganske fremmed, ikke alene for Landets Natur og
Beskaffenhed, men ogsaa ofte for de Mennesker, som før have bosat
sig og findes spredte ad hist og her. Hos en af disse søger han
da midlertidig Ophold og Fortjeneste, indtil han har erhvervet sig
nok til at kjøbe sig et Par Kjør, Oxer, Vogne og adskillige andre
Fornødenheder til at begynde sit Jordbrug med. Naar han nu er
kommen saa vidt, at han skal kjøbe Land og faa egen Gaard,
henvender han sig til Cowntyets Landudsalgs-Expedition, angiver det
Stykke, han har udseet sig, og faar derpaa sit Skjøde mod at betale den
af Regjeringen fastsatte Pris, nemlig 50 Dollars for 40 Akres. Dernæst
udvælger han sig Byggetomt og det Stykke af Ejendommen, som
med størst Lethed lader sig opbryde. Er dette Prærie, som oftest
er Tilfældet, behøver han kun at sætte fire eller sex Oxer for
Plogen, og af saadant Land kan han paa faa Dage opbryde nok
til at skaffe sig Føde for kommende Aar. Dette gjøres om Høsten
eller saa tidligt om Vaaren som muligt, for at Marken strax kan
blive tilsaaet med Hvede, der somoftest giver rige Fold i de første
Aar efter Landets Opdyrkning. Naar dette er gjort, har han Tid
til, af de om Vinteren dertil huggede Materialier at bygge sine
Gjærder om det opdyrkede Land samt noget af det Uopdyrkede
til Slaatteland. Forat Græsset desbedre kan gro og tillige mere
lettelig lade sig skjære, bruger man, saasnart Marken er bleven tør,
at afbrænde de store Masser af tørt Græs, som bedække de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free