- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
Efterskrift

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

EFTERSKRIFT.

Tanken om at istandbringe en Samling som denne, der her forelægges Almenheden, tilhører oprindelig senere afdøde Universitetsbibliothekar Paul Botten-Hansen, der i de Aar, da jeg havde den Lykke at arbejde under hans Vejledning, flere Gange bragte et saadant Arbejde paa Bane. Planen kom imidlertid dengang ikke ud over de lejlighedsvise Samtalers Felt, og det var først efter hans Bortgang, at jeg begyndte at samle de Materialier, til hvis Sammenstillen og Fuldstændiggjørelse det ikke blev mig givet at finde Stunder før efter min Flytning til et nyt Hjem, hvor de litterære Hjælpekilders Tarvelighed, hvad den nyere norske Litteratur angaar, undertiden har gjort sig følelig for mig paa en Maade, som jeg vil haabe ikke vil blive altfor mærkbar for Læserne. Jeg har desuagtet troet at kunne overgive denne Samling i den Skik, hvori den nu foreligger, til Offentligheden, i Haabet om at Emnets Interesse vilde formaa at vinde den en velvillig Læserkreds. Navnlig har det været mig en kjær Tanke, at den kanske i den op voxende Slægts Haand kunde i sit Mon bidrage til at gjøre det Kjendskab til Fødelandet fyldigere, der først giver Fædrelandskjærligheden dens rette Art og sætter den istand til at blive en levende og indsigtsfuld Arbejdsevne.

Paris, Vinteren 1879-80.

Udg.


The above contents can be inspected in scanned images: 607

Project Runeberg, Tue Dec 18 02:00:01 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/eskrift.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free