Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
I. E. Sars.
Men i dens Enighed laa netop dens Ulykke. Den havde
knn eet Organ, og dette svigtede. Da Kongedømmet under
Foreningstidens Splittelser havde tabt sin Magt og
Stænderne spillede Mester, maatte Norge blive hjælpeløst. De
Danske og Svenske stredes om Byttet, og Udfaldet var
tvivlsomt, indtil det lykkedes den Danske Adel at sætte sin
Candidat Christian af Oldenburg paa Thronen. Norge maatte
enten falde i Hænderne paa Sverige eller Danmark. Det
sidste skete, og vi troe, at af tvende Ulykker var dette den
mindste.
Den Svenske Ståt havde en stor Fordeel af Unionen:
den enedes og ordnedes. Hierarchiet var tilintetgjort, Adelens
og Folkets stridige Interesser smeltede sammen under det
O o
fælleds Had mod Danmark, og herpaa blev en national og
kraftig Styrelse grundet. Hvad vilde ikke denne have
kunnet udrettet til at undertrykke og denationalisere Norge?
I Danmark derimod vedblev Spændingen uforandret
længe efter Unionens Ophævelse. Adelen regjerede og
Kongen regjerede, og ingen af dem havde Magt til at
udrette noget stort mod et fremmed Folk.
Det lykkedes vistnok det Danske Aristocratie 1537 at
tilintetgjøre de sidste Spor af Norges udvortes
Selvstændighed. Men denne Statsomvæltning, som man har kaldt den,
var, skjønt den middelbart har havt en stor Betydning ved
at knytte de tvende Lande uopløselig til hinanden, dog i
og for sig kun en Intrigue, hvis Gang Folket ikke fulgte
og hvis Virkninger det ikke folte. Og, om de Danske
Adelsmænd meente, at Norge nu for dem var bleven, hvad
de ønskede, „en feed Ladegaard," som de efter Behag kunde
udsuge, da forregnede de sig; thi dette Land havde andre
og bedre Værn mod Undertrykkelse end et svagt,
ufolkeligt Rigsraad.
Kongemagten for det förste, som allerede var trængt
tilbage paa alle andre Puncter, kunde her gjøre dem en
alvorlig Modstand. Den havde tilforn været alt i Norge,
og Unionstidens Thronstridigheder havde ikke formaaet at
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
