Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 53 7—181 4]. 7
ker fra denne Tid vrimlet’ der uf Besværinger, som have
en bedre Grund. Absalon Pederssen siger, at „Norge nu
havde mistet sin Manddoms’Styrke og Magi og var bleven
gammelt og graahærdet og saa tungt, at det ei kande bære
sin egen Uld." „Der som man tilforn haver kunnet holde
27 Kirker ved Magt," hedder det videre, „der kan man
nu neppeligen holde fire, der, vore Forfædre have udgjort
til Strid tyvetusinde Mand, kan man nu ikke udgjøre
tyvehundrede, og der, som vore Forfædre fik tyve Tønder Korn
eller flere paa een Gaard, der faaer man nu neppelig fem."
Det er vist, at Næringsveiene ikke blomstrede og at
Landets Velstand var aftaget. En Hovedgrund hertil, nemlig det
Hanseatiske Handelsvælde, ligger imidlertid langt tilbage
for Forenino-en med Danmark. Allerede under Christian
O
den Tredie fik dette vistnok en Knæk, dog var Følgerne
deraf vanskelig at forvinde, og endnu lang Tid derefter
kunde der klages over at, „medens Forfædrene droge ud i
andre Lande til Krig og Kjøbmandskab, vilde man nu ikke
drage af den Bye eller Bøygd, man var født udi". I
Statholderes og Lehnsmænds Beretninger hedder det, at der
var kun lidet for den fattige Almue at fortjene, at Handelen
var ringe og at Indbyggerne havde Nød med at bære de
Byrder, som vare dem paalagte. Et trykkende
Privilegie-og Monopolsystem hindrede Virksomheden og bragte flere
Egne, som f. E. Finmarken, i Elendighed. Men heri deelte
Norge Skjæbne med de fleste øvrige Lande. Og det
gjælder vel, hvad Christian den Tredies Gesandt svarede, da
Pfalzgreven, Christian den Andens Svigersøn, gjorde
Fordring paa Norge, at „dette Land var rigere og af Gud mere
velsignet end man tænkte, men alene af den Grund
kommen i slet Udraab, fordi den kongelige Residents og
Hoffet var bleven forflyttet til Danmark." Her, til Hovedstaden,
samledes Indkomsterne af begge Riger for at bygge
Flaader og Slotte, her dækkede et riigt Aristocraties Pragt over
den dybe Elendighed hos Folket. Men til Gjengjæld stod
den Norske Almue sig bedre. Meget i Klageskrifterne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
