- Project Runeberg -  Norge under Foreningen med Danmark 1537-1814 /
41

(1858-1865) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 41

dens Skatte vare bortførte og af dens skjønne Bibliothek
var der kun faae Levninger tilbage. Det var meget
heldigt, at denne egennyttige eller taabelige Iver ikke i
samme Grad gik ud over det katholske Presteskab som
over Helgenbilleder og Kirkernes Prydelser; thi, hvis dette
havde været Tilfælde, skulde Folket være sunket tilbage i et
fuldkomment Hedenskab. Man fandt det imidlertid
nødvendigt, da der kun var et lidet Antal lutherske Gejstlige at
opdrive, at beholde Størsteparten af de katholske Sogneprester
i deres Kald, og at lade dem blive ved deres gamle Skikke,
„for at ingen Uenighed skulde opstaae mellem den
uforstandige Almue." Saaledes blev vistnok Overgangen betydelig
lettet. Det varede desuagtet ikke længe, før der opstod
en følelig Mangel paa Prester. Af indfødte Normænd var
der kun et ganske utilstrækkeligt Antal, som gjorde sig
bekvemme til Lærerembedet i den lutherske Kirke, —
skjønt Fordringerne i denne Henseende synes at have
været intet mindre end strenge, — hvilket havde sin Grund
deels deri, at Reformationen var bleven indført ved et
Magtsprog uden nogensomhelst Forberedelse og at
saaledes den religiøse Iver maatte være mindre her end i
Nordens to andre Lande, hvor dog en aandelig Vækkelse
gik forud, deels deri, at her ikke fandtes noget Universitet,
at det lærde Skolevæsen var i den maadeligste Forfatning
og at som Følge heraf de, der havde Lyst og Evne til
Studeringer, savnede Opmuntring og Understøttelse.
Medens Reformationen saavel i Sverige som Danmark bidrog
virksomt til at fremme Videnskabelighed og lærde Studier,
synes den i Norge, hvor man kun nedrev uden at tænke
paa at opbygge og hvor saagodtsom ingen af de Rigdomme,
der berøvedes Kirken, bleve anvendte i Oplysningens
Tjeneste, snarere at have medført en Tilbagegang. I den
katholske Tid paahvilede det Domcapitlerne som en Pligt
at underholde et vist Antal Studenter ved fremmede
Universiteter. Men, var dette byrdefuldt pisa en Tid, da
Capitlerne endnu stode ved fuld Magt, maatte det blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:33:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgedmark/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free