Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
I. E. Sars,.
at det blev Lejlændingsbønder formeent at sælge sine Varer
til andre end sit Herskab, som betalte dem efter eget
7 o
Behag og stundom kun dets halve Værd, hvorover Bor-
O c? *
gerne led stort Afbræk i sin Næring*). Saadanne
Klage-maall forekomme hyppigere og vise ttlstrækkeligt, i hvilken
uselvstændig Stilling Lejlændingerne befandt sig, saalænge
de skulde leje sine Gaarde fra Aaremaal til Aaremaal, og
hvorledes Jorddrotten paa mange Maader misbrugte sin
Magt. Skjønt personlig frie, vare de dog med Hensyn til
Velfærd og Formue i høj Grad udsatte for anden Mands
Vilkaarlighed, og dette maatte blive saameget skadeligere
for det hele Lands Opkomst, som Lejlændingsklassen i
hiin Periode udgjorde den overvejende Flerhed af dets
Befolkning.
Blandt de Byrder, som paahvilede Fæstebonden i
Danmark, og hvorved han mfere og mere nedsænkedes i
Elendighed, var, som bekjendt, Hoveriet den ulige værst
trykkende. At dette aldrig kunde blive saa udbredt eller
faae en saa fordærvelig Indflydelse i Norge som i
Danmark, er klart, naar man betænker den gjennemgribende
Forskjel mellem begge Riger i Hensyn til
Samfundsudvikling og Jordegodsets Fordeling. Udentvivl har det i ældre
Tider Aræret ganske ukjendt i Norge, naar undtages, at
Klosterbønderne stundom, istedetfor at udrede andre
Jordafgifter, forrettede Dagsværk paa Klostrenes A visgaarde**).
Efter Foreningen med Danmark derimod flk det en større
Udbredelse. Det blev nu en almindelig Skik, at forlange
Ægt og Arbejde til Kronens Avisgaarde, hvorpaa
Lehns-mændene havde sin „Residents", af de nærmest samme
boende Lejlændinger; nogle af disse benævnedes
Ugedags-tjenere og udredede, som man af Skattelister fra
Begyndelsen af det syttende Aarhundrede seer, allerede da kun
*) N. Regist,
**) Langes Klosterhistorie, 2den Udgave S. 123. Dipl. Norv.
I No. 1115.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
