Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
I. E. Sars,.
I Danmark fandtes der paa samme Tid omtrent 5000
saakaldte Selvejere og 40000 Fæstebønder. De første
udgjorde saaledes neppe en Niendedeel af den hele
Gaard-brugerstand, og hvilken Forskjel var der ikke imellem
en Norsk Odeismand og en Dansk Selvejer!
Odeismandens Ejendomsret var fuldkommen uindskrænket; han
besad sin Gaard, ligesom Kongen sit Rige, af Guds Naade,
og skyldte hverken Afgift eller Tjeneste deraf til Nogen.
Men dette Forhold, som vedblev at bestaae uforandret i
Norge og som bevarede hos den Norske Bondestand en
Uafhængighed og en Anseelse, der var uden Sidestykke i
denne Tidsalder, er ejendommeligt for de Lande, hvor
Germaniske Stammer først have coloniseret og hvor ingen
O O
senere Erobring har omstyrtet den ved Bebyggelsen
grundlagte Orden. I Danmark derimod ligesom i de øvrige
O o
germaniske Lande, hvor der foregik en Undertvingelse af
tidligere bosatte Folk, blev et ganske modsat System gjort
gjældende. Høvdingen for den erobrende Stamme
betragtedes her som Landets egentlige Ejer; al Jordbesiddelse
kom saaledes til at grundes paa Lehn, ikke paa
umiddelbar Ejendomsret, og Feudalvæsenets kunstigt sammensatte
Bygning fortrængte den oprindelige demokratiske
Samfundsorden, som fandt sit Udtryk og sin Støtte i
Odelsinstitutio-nen. Danmark har derfor aldrig havt noget tilsvarende
O ö
til de Norske Odeismænd: frie Bønder med en fuldkommen
uindskrænket Ejendomsret. Den saakaldte Selvejer var
„Odelsgaardmænd) omtr. 5000, tilsammen 42000, hvorfra dog
maa drages idetmindste 2000 for de Odelsbønder, som ikke
selv brugte Jord, ligesom ogsaa i Mandtalslisterne stundom
Odelsbønderne opføre paanyt blandt Lejlændinger. Det
samlede Antal af Gaardbrugere bliver derefter 38—40000, og,
naar herfra drages de 12000, som brugte egen Jord, faaer
man til Rest 26 — 28000, der vare Lejlændinger. Durells
Opgivelse gjelder vistnok for Aarene 1610 — 20; men da de
omfatte Baahuslehn, som senere adskiltes fra Norge, kan det
samme Tal antages som gjældende i 1659, skjønt
Befolkningen imidlertid maae antages at være stegen ikke ubetydeligt^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
