Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
I. E. Sars,.
dersom det ikke skeer, er Kongen skilt ved Landet, thi
vil han have det til Hørsomhed igjen, maa det tvingesmed
Magt. Erkebiskoppens Forsøg paa at sette sig i Besiddelse
af Rigets to vigtigste Slotte mislykkedes imidlertid, som
bekjendt, ganske, og om nogen yderligere Modstand eller
Deeltagelse i Striden fra Kjøbstadbefolkningens Side høres
intet Ord. Dens fiendske Stemning mod de i Throndhjem
forsamlede Raadsmedlemmer og mod de Danske
Befalingsmænd har vel snarere været fremkaldt ved Rygterne om
den høie Skat, som Christian den Tredie vilde udskrive,
end ved en patriotisk Harme over Udlændingernes
Herredømme i Norge, og da det endelige Slag blev ført, da
Rigets Skjæbne afgjordes ved en Haandfuld fremmede
Leiesvende, synes Bymændene at have forholdt sig ligesaa
uvirksomme og udeeltagende som det øvrige Folk.
Denne Begivenhed og de med Reformationsverket
forbundne Forandringer havde ganske vist for de fleste af
Byerne en umiddelbar og følelig Virkning. Biskoppsstolenes
Nedlæggelse og Seculariseringen af de riigt doterede Klostre
maa have berøvet dem en betydelig Deel af deres Næring.
Det er allerede bleven bemerket, at Harnar Kjøbstad efter
al Sandsynlighed ophørte at existere med den Oplandske
Biskopsstol. Throndhjem, som af alle Landets Byer havde
den rigeste og lalrigste Geistlighed, hvor Erkebiskoppen
havde sit Sæde og hvor der i eller nær ved Byen fandtes
ikke mindre end syv Klostre, leed ved Reformationen et
Knæk, som den først længe efter kan have forvundet, da
Byens Handel gjennem hele det sextende Aarhundrede
vedblev at være ganske ubetydelig. Stavanger, hvis
Næringsveie endnu ved Reformationen neppe kan have været andre
end Fiskeri og Haandverksdrift, maa ogsaa være bleven
sat tilbage derved, at den ophørte at være Sædet for en
riigt doteret Geistlighed. Men det var fornemmelig i
Henseende til den udvortes Pragt og Anseelighed, at alle Norske
Kjøbstæder i Reformationstiden leed store og uoprettelige
Tab. Af Bergen var i det fjortende og femtende Aarhun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
