Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
I. E. Sars,.
I Tidens Løb maatte Erindringen om den
Ødelæggelse, der samtidigt med Reformationen rammede de Norske
Byer og berøvede dem det statelige Udseende, som de
mange Kirker og Klostre havde givet dem, forbinde sig
med en Forestilling om, at denne Begivenhed betegner et
Vendepunct i deres Skjæbne, ved hvilket de fra Velmagt
og Anseelighed sank ned i deres senere Armod. Men,
naar man betænker, at en af Landets vigtigste
Handelsgrene først i Tiden nærmest efter Reformationen hævede
sig til nogen Betydning, og at det Hanseatiske
Handels-herredømme ogsaa først i denne Tid blev knækket paa en
afgjørende Maade, saa indseer man, at der før hiint
Tidspunkt endnu mindre end senere kan være Tale om nogen
Velmagt hos de Norske Kjøbstæder. Biskopsstolene og
Klostrene har underholdt en Deel Arbeidere og skaffet
Haand-verksfolk og Fiskere nogen Fortjeneste; deres Inddragelse har
derfor været et Tab, men dette Pab kan alene for en liden,
fattig By have havt en folelig og længe vedvarende Virkning.
Og paa anden Maade end ved Ophævelsen af hine
geistlige Indretninger har Begivenhederne i 1536 neppe
bidraget til at, sætte de Norske Kjøbstæder tilbage. Det
er ofte bleven sagt, at Statsforandringen havde en
almindelig Tilbagegang i materiel Henseende til Følge; men
rt c* Ö O ~ 3
det er vanskeligt at paavise, hvorledes den skulde have
udøvet en saadan Virkning. Norge blev ikke behandlet
og kunde ikke behandles som et erobret Land.
Chri-stian den Tredie benyttede sig med meget Maadehold
af en Seier, som ogsaa kun tilsyneladende gav ham en
ubegrændset Magt; der skete intet forstyrrende Indgreb i
Folkets indre Forhold, og hverken under ham eller under
hans Efterfølger blev Norge trykket ved høie eller hyppige
Skatter. At der efter 1536 savnedes en for Landet
særegen Centralautoritet, maatte vistnok have en uheldig
Virkning; men dette Savn kan ikke i nogen Henseende have
været udfyldt ved en saa svag og saa lidet virksom
Institution som det Norske Rigsraad. Naar man derfor i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
