Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 53 7 —1814], 27
kan den offentlige Myndighed aldrig have havt synderligt
at betyde i et Land af Norges Beskaffenhed og hos et Folk
som det Norske, hvis Retsforholde vare saa fast ordnede
og gav saa liden Adgang eller Leilighed til nogen
Indgriben fra oven. —• Efter den Calmarske Forening kom
Landsstyrelsen hovedsagelig til at hvile i Rigsraadets Hænder;
men dette, som hidtil havde været ganske afhængigt af
Kongen, formaaede ikke at hæve sig til nogen Betydning
som selvstændig Statsmagt; det repræsenterede intet, havde
intet at støtte sig til og optraadte kun sjelden paa en
virksom Maade. Det efter Tidens Leilighed velordnede
Em-bedsverk, som var uddannet i det 13de og 14de
Aarhundrede, opløstes efterhaanden under Unionen, og Landet
udstykkedes til Lehnsmænd, der indtoge en altfor uafhængig
Stilling til at kunne kaldes Statstjenere. Kongerne besøgte
næsten aldrig og brød sig kun lidet om det fattige,
afsidesliggende Land. Staten førte saaledes kun en Skintilværelse,
og, at dømme efte"r hvad der nu er bekjendt, har kun
sjelden et Lovbud eller en anden Regjeringsforanstaltning bragt
Tilværelsen af en offentlig Myndighed i Folkets Erindrings
den Norske Lovgivning har fra det femtende Aarhundrede
ikke meget andet at opvise end Privilegier for Hanseaterne,
og Administrationen maa vel. efterat være kommen i de
for en stor Deel fremmede Lehnsmænds Hænder, mere og
mere have antaget Characteren af lovløs Vilkaarlighed. Hos
Folket havde Samfundsaanden og Selvstyrelsen i de mindre
Kredse, hvori det oprindelig deelte sig, maattet vige for
Rigets Eenhed og Følelsen af at udgjøre en Nation, et
Statslegeme; men ogsaa denne maatte nu, da det var
overladt til sig selv, uden Regjering, uden anseete Stormænd,
om hvilke det kunde slutte sig, blive det ganske fremmed
Samfundet, der altid havde været svagt sammenføiet, syntes
en fuldkommen Opløsning nær.
Alene Kjøbstæderne frembyde midt i den
usammenhængende, amorphe Masse Billedet af en Organisation, og
alene her kan et Slags Samfundsaand, et Begreb om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
