Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 537 — 1 814], 55
der „kave degenereret fra deres adelige Extraction" ;
sammesteds omtales en Bonde i Romedal, der nedstammede fra
Familien Skaktavl, og flere Bønder i Gudbrandsdalen, der
sagdes at være Descendenter af de adelige Slægter Gjesling,
Bratt og Eldjarn; den sidste Hardingmand var nogle Aar
tilforn død som Huusmand „i yderste Armod".
At der hos disse Norske Adelsfamlier, saa ydmyge end
deres Kaar vare og saa lidet de end havde været vante til at
at tage Deel i det offentlige Liv, maatte, ialfald i den
nærmeste Tid efter Statsforandringen, røre sig nogen Uvillie
over L;dlændingernes Herredømme i Norge, og over den
Tilsidesættelse, som blev Landets egne Born til Deel, synes
rimeligt og naturligt nok; men kun et eneste Træk er
bekjendt, der kan tydes som en Yttring heraf, nemlig den
Forbindelse, i hvilken Enno Brandrøk, en Søn af
Erkebiskop Olafs tro Mand, Christopher Throndssøn Rostung,
og tilligemed ham flere andre Nordmænd af fornem Byrd,
skulle have staaet med de Svenske under Syvaarskrigen*).
Til en bevidst national Opposition mod den i alle Retninger
fremtrængende Danskhed formaaede de ganske vist ikke at
hæve sig. Danmarks Adel havde allerede længe før
Stats-forandringen været deres Mønster, og det var udentvivl en
Gjenstand for deres ivrigste Bestræbelser at blive optagen
i Kredsen af de fra Danmark stammende Familier, som
efter Reformationen udgjorde den saavel i Antal som
Anseelse og Rigdom langt overveiende Bestanddeel af den
saakaldte „Norske Adel". — Hvad disse sidste angaaer,
da synes de stedse at være forblevne fremmede for Norge.
Blandt de smaae Norske Jorddrotter fandt de ingen, som
de kunde agte for sine Jevnlige, hvorimod de vedbleve at
staae i den nøieste Forbindelse med deres Stamfrænder og
Standsfeller i Danmark. At opnaae de samme Friheder og
Privilegier som disse, var det Maal, mod hvilket de stadigt
arbeidede hen, og det er allerede i det foregaaende Afsnit
*) S. fornemmelig Berg, om Landevernet p. 312 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
