Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [153 7 — 1814]. 57
hindre, at deslige Frafald stedse bleve hyppigere*). Paa
samme Tid bevirkede den opblomstrende Trælasthandel,
Tilintetgjørelsen af Rostockernes Handelsmonopol og den
nærmere Forbindelse mellem Norge og Danmark, som fulgte
af Statsforandringen, at mange Borgere fra det sidstnævnte
Land og fra Hertugdømmerne nedsatte sig i de
søndenfjeldske Kjøbstæder. Det gik nu her som det allerede
tidligere var gaaet i de danske Byer: de indflyttede Fremmede
overtraf den indenlandske Borgerstand i Handelsaand og
Driftighed, de bleve Communens anseeligste Medlemmer og
toneangivende i alle Retninger af det selskabelige Liv.
Det var imidlertid, som ovenfor antydet, paa en mere
indirecte Maade, gjennem Kirken og Skolen, Literaturen
og Sproget, at den Danske Borgerstand fornemmelig
medvirkede til at legge Norge i aandelig Henseende under
Danmark. Ved Reformationen blev i alle de nævnte Retninger
en ny Tingenes Orden, en ny Udvikling begrundet.
Kirke-og Skolevæsenet ordnedes ved Christian den Tredies
Kirke-ordinants, som, uagtet den var udarbeidet alene med
Hensyn til Danske Forhold, dog blev udstrakt til ogsaa at
gjelde for Norge. Der blev vistnok givet et Løfte om en
særegen Ordning af Kirkevæsenet i det sidstnævnte Land,
eftersom her „udi mange Stykker vil holdes en anden
Ordinants"; men dette Løfte indfriedes først under Christian
den Fjerde, og dennes Norske Kirkeordinants, der udkom
i 1607, afviger, som bekjendt, kun i faa og lidet væsentlige
Punkter fra den Danske.
Reformationsverket i Danmark forberedtes og
efterfulgtes af en sterk aandelig Bevægelse, en ivrig Discussion
af Tidens religieuse og kirkelige Stridsspørgsmaal. Her
var et Uninversitet og et Hof; her var i de høiere
Sam-fundsclasser, Borgerstanden og Adelen, et talrigt Publicuin,
hos hvem aandelige Interesser havde noget at betyde.
*) Sartorius, Gesch. d. Hans. B. III. 148 -49 ; Norske
Rigs-registr. II. 1 1 7, 605; Nor. Magaz. I. 500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
