Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Daniu ark [1537 — 1814]. 67
Tid vistnok uden at gjøre sig gjældende, men ogsaa uden
at tabe sin Spireevne. Ligeoverfor den stod Bybefolkningen,
Embedsmændene, overhovedet de høiere Samfundsclaaser
paa en Maade som Fremmede. Deres Sprog og Udvikling
var dansk, de vare dragne ind i et fremadskridende
Cultur-liv, som gjennem dem udbredte sig ogsaa til Norge, men
som tilhørte et fremmed Land. Efterhaanden maatte dog
begge disse adskilte Samfund nærme sig til hinanden, virke
paa hinanden,
SRcl clt den nye Cultur fik et nationalt Præg;
efterhaanden og jo mere de høiere Sanifundsclasser vandt i
Styrke, maatte de gaae over fra at være blot modtagende
til at blive selvstændig deeltagende i det for Norge og
Danmark fælleds Aandsliv. Og her vende vi atter tilbage
til de Norske Kjøbstæder; ved deres Opkomst, ved den
vaagnende Handel og Søfart skabtes fornemmelig
Betingelserne for en selvstændig national Udvikling paa den
Cul-turgrund, der var vunden ved Forbindelsen med Danmark.
I Løbet af det sextende Aarhundrede blev Norge
befriet fra Tydskernes Handelsherredøinme, en fri Concurrence
tog sin Begyndelse, der havde tilfølge, at en større
Anpart af Handelens Fordele tilflød Landets egne Indbyggere,
Foretagelsesaanden hos den indenlandske Borgerstand, der
i lang Tid havde været kuet, kunde atter frit udfolde sig,
nye Handelsgrene aabnede sig, ved hvilke
Kjøbstadsnærin-gernes Udvikling i høi Grad blev fremmet.
Hanseaternes monopolistiske Handelssystem
medTvangs-stapeler og Factorier havde udviklet sig i en Tidsalder, da
Retssikkerheden var liden eller ingen, da Kjøbmænd og
Søfarende i et fremmed Land vare priisgivne alskens
Voldsomheder, saafremt de ikke optraadte med saamegen Styrke,
at de formaaede at verge sig selv, og da de Riger, over
hvilke Hansestæderne udstrakte sit Herredømme, befandt
sig i en Tilstand af Svaghed og Opløsning, der gjorde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
