Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
I. E. Sars,.
havere havde indladt sig i Foretagender, som langt overstege
enddog en saa mægtig Stads Kræfter, og den udtømte sine
Hjælpekilder i en Kamp, hvis Resultat var en Opgivelse
af alle de højtflyvende Planer, hvormed den var begyndt.
— Danmarks nye Konge, Christian den Tredie, skyldte
ikke, ligesom hans Forgjænger, Lübeckerne sin Throne;
han havde tvertimod vundet den trods deres Modstand, og
han var saaledes ikke som denne bunden ved Løfter og
Erkjendtlighedshensyn. Han stod heller ikke som denne
ligeoverfor det mægtige, fremadstræbende, kampberedte
Lübeck, men ligeoverfor et Lübeck, hvis Kræfter vare
udtømte, hvis Mod var nedbrudt ved gjentagne Uheld og som
fremfor alt ønskede og behøvede Fred. Han var saaledes
i den gunstigste Stilling til at befrie sine Undersaatter fra
ö Ö O
det tvdske Handelstvrannie. Overeenstemmende med sin
i J
Characteer gik han imidlertid yderst forsigtig tilværks og
foretog sig i lang Tid intet afgjørende Skridt. Hanseaterne
kaldte barn ogsaa en god og from Herre, i Erkjendelse af
at han var mere skaansorn mod dem end de kunde have
ventet. Det lykkedes dem ikke at fravriste ham en almindelig
Bekræftelse af deres Friheder i Norge og Danmark; men
han viiste dog, til Skade for sine Undersaatter, en større
Eftergivenhed mod dem end Forholdene synes at have gjort
nødvendig, og saavel Christopher Walkendorf som Erik
Rosenkrantz sees at have frygtet for at Lübeckerncs
Forestillinger skulde udøve en for den offentlige Myndigheds
Opretholdelse i Bergen fordervelig Indflydelse paa deres svage
Herre.*) Forholdene udviklede sig imidlertid af sig selv
paa en for Contoiret mere og mere ugunstig Maade. De
fremmede Nationers Concurrence blev stedse mere
besværlig,**) og det, Forfald, hvori Hansestædernes gamle For-
») Dipl. Norv. II. 1149 og 116 0.
**) Skotterne fik paany Handelsfrihed i Bergen; Dipl. Norv. III.
1144. Amsterdamnierne fik enddog lige Rettigheder med de
Tydske, Becker, Gesch. Lübecks. II. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
