Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
I. E. Sars,.
af nogle Klager fra det Rostockske Raad tilskrev han
Borgerskabet i Oslo og Tunsberg med Befaling at lade de
i disse Byer værende Rostocker-Kjøbmænd drive sin
Handel i Fred efter Privilegierne, og paalagde
Høvedsmanden paa Akershuus, Mogens Gyldenstjerne, at tage dem i
Beskyttelse og sørge for, at ingen Klager tiere indløb.
Under Christian den Andens Indfald i Norge tilskrev „de
tydske Kjøbmænd" i Tunsberg Hans Lindemann i Rostock,
at de stode sig godt med Kong Christian, der havde givet
dem et Skytsbrev (10 December 1531)*). Heraf sees, at
der endnu paa denne Tid har fundets tydske Vintersiddere i
Oslo og Tunsberg. Senere derimod nævnes de intetsteds,
og man maa saaledes formode, at Hanseaternes Fartøier i
de Søndenfjeldske Kjøbstæder ere ophævede i de nærmest
følgende Aar efter 1530.
Det var omkring denne Tid, at Trælasthandelen i det
sydlige Norge tog et saa betydeligt Opsving, at den blev
en af Landets vigtigste Næringsveie. Dette Opsving har i
endnu langt høiere Grad end Fiskehandelens Emancipation
fra det Hanseatiske Monopol været af Betydning for
Dannelsen af en national norsk Borgerstand, og fortjener
derfor at omtales nærmere.
I den eldste Tid synes man, udenfor hvad der brugtes
til Bygning og Brændsel, alene at have gjort sig Skovene
nyttig ved Tjærebrænding og Salttilvirkning. Denne sidste
var en meget udbredt Næringsvei for Kystbeboerne, og der
fandtes Saltkogerier endog inde ved Bunden af dybe Fjorde,
hvor Vandet er meget brakt. En saadan Bedrift, der maa
have slugt enorme Masser Brændeved, kan alene være
bleven anseet for lønnende i en Tid, da Træmateriulet endnu
intet eller saagodtsom intet Verd havde**). Først i det
fjortende Aarhundrede forekommer der Antydninger til, at Ud-
*) Nor. II. 92 — 98.
**) Munch, D. N. F. Hist, II. Afd. I. 353.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
