Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 537 — 1 81 4]. 253
Begivenhed lagde vel ved Reformationens Indførelse
Grunden til store Fremskridt i almindelig Oplysning; men paa
de sociale og politiske Forhold havde den i det Hele en
uheldig Virkning. De lavere Stænders Reisning endte med
et Nederlag, som kuede alle fremadstræbende Kræfter.
Gjæringen afløstes af en langvarig Stilstand, og Folgerne
af Samfundets dybe Splittelse, som hiin Begivenhed havde
bidraget til at forværre, og som efterhaanden tilintetgjorde
den Almeenaand, uden hvilken et Samfund ikke kan bestaae,
begyndte nu at træde klart frem. Aristocratiet var gaaet
over til et formeligt Oligarchie. Rigsraadet, som allerede
før Reformationen havde faaet en afgjørende Indflydelse
paa alle Statens Anliggender, fik efter denne Tid, da det
fuldkommen havde uddannet sin Forfatning, næsten al
virkelig Regjerings magt i sine Hænder, saa at ordentligviis
af Kongerne meget lidet og af de øvrige Stænder
saagodtsom intet kunde settes igjennem mod dets Villie*).
Rigsraadet gik nu ogsaa over til at blive en særskilt Afdeling
af Adelen eller en særegen høiere Stand**), idet nemlig
dets Medlemmer i Regelen toges af en indskrænket Kreds
af mægtige, med hinanden nøie forbundne Slegter, medens
de øvrige vare udelukkede derfra. Herved løsnedes
Grunden under den aristocratiske Regjeringsform, paa samme
Tid som den i det Udvortes naaede sin høieste Udvikling,
idet der i den adelige Stand, som hidtil havde udgjort en
tætsluttet Masse, opstod en Spaltning, og idet den lavere Adel,
som ingen Deel havde i Rigs’raadsoligarchiets Magt,
efterhaanden ligesom det øvrige l1 olk blev mere og mere fremmed for
det offentlige Liv og for Statens Anliggender. Det synes,
som at det havde været det Naturlige, at denne nu mere og
mere havde sluttet sig til de lavere Stænder, for i Forening
med dem at indskrænke Raadet og tilkjæmpe sin Repræ-
*) J. E. Larsens Afhandl, om Rigsdage, Landsthing og Rigsraad,
Hist. Tidsskr. I. § 14.
**) Sammest. § 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
