Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 537 —1814]. 145
Naar Regjeringen opkastede sig til Undersaatternes
Formynder, naar dens Aand var smaalig og pedantisk, naar
dens Politik var tiden Glands, naar Hoffet og Hoffets
Indflydelse erholdt en ganske monstreus Udvikling, saa maatte
Virkningerne heraf være fælleds for den hele Ståt. Men
i mere eller mindre Grad, og her gjaldt det: procul a Jove,
procul a fulmine. Det er saaledes klart, at Regjeringen
ikke paa langt nær kunde gjennemføre sin Formynderrolle
saa fuldstændigt i Norge som i Danmark. Til det
førstnævnte Land havde de Danske Regjeringsherrer i Regelen
et yderst ufuldkomment Kjendskab, og dets Forholde,
navnlig de agrariske, vare desuden af en saaadan Art, at man
ikke godt kunde røre ved dem, at man maatte lade dem
udvikle sig paa egen Haand, medens netop det modsatte
var Tilleide i Danmark, hvor en Forordning i en Fart kunde
give Landboforholdenes Udvikling en heelt ny Retning,
aabne en lysere Fremtid for Bondestanden eller nedsænke
den i den dybeste Elendighed. Blandt de Love og
Anordninger, som den Danske Regjering udferdigede med
Hensyn til Norge, er der mange, som saa lidet passe med
Forholdene, at det neppe har kunnet være forsøgt at give dem
praetisk Anvendelse, og man tør derfor antage, at
Autoriteterne i dette Land bleve mere vante til at handle paa
egen Haand, end Tilfeldet var i Danmark, fordi de ofte
vare nødte til at sette Regjeringens Bestemmelser ud af
Betragtning, hvilket ogsaa vanskeligere kunde controlleres
~ ~’ o i
i det fjernt fra Regjeringens Sæde beliggende Land. — Det
er fremdeles klart, at Norge ifølge sin Beliggenhed ikke paa
samme Maade som Danmark kunde blive afhængig af Hoffet
og dets Aand og Tone. Holberg siger vistnok, at den honette
Ambition var en hos hans egne Landsmænd, de Norske, i
endnu høiere Grad grasserende Sygdom end hos de Danske ;
men denne Paastand, der i sig selv er urimelig, er ogsaa
tilstrekkelig bleven modbeviist ved den følgende Tids
Historie. Det var i Hoffets Nærhed og hos et Folk, som fra
gammel Tid havde været vant til at bøie sig for udvortes
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
