Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
I. K. Sars.
efter al Sandsynlighed være kommet i et langt mere af-
»• cl O
hængigt Forhold til Tydskland. Den fine Kjender, J. L.
Heiberg, hvem man vistnok ikke kan mistænke som partisk
for Nordmændene, har yttret, at selv Ewald i egte dansk
Sprogtone, hvis Kjendemerke fornemmelig er Simpelhed og
Klarhed, maa staae tilbage for Brødren« Frimann, at det
maaskee den Dag idag havde seet maadeligt ud med dansk
Sprog og Literatur, hvis ikke i hiint Tidsrum, da en
anti-national Indflydelse truede med at blive overveldende, de
Norske Digtere, rder vare danskere end de Danske," havde
reddet, hvad ellers stod Fare for at gaae tabt.
Men det er ikke blot med Hensyn paa Danmarks
nationale Emancipation ligeoverfor Tydskland, men ogsaa
med Hensyn paa Norges ligeoverfor Danmark, at
Nordmandenes Deeltagelse i det fælleds aandelige og litteraire
O O
Liv maa tillægges en afgjørende Betydning. Vi have sagt,
at den fra Danmark overforte Cultur og de hoiere,
Dansktalende Samfundsclasser i Norge kunne betragtes som en
fremme d Green, der, indpodet paa det Norske Folks endnu
livskraftige Stamme, efterhaanden assimilerer sig med denne
og antager dens characteristiske Egenskaber. Denne Ud-
c5 ~ O
vikling afspeiler sig paa det klareste i Literaturen; thi hos
de Norske Forfattere i det attende Aarhundrede, som netop
udgik fra hine Dansktalende Samfundsclasser, og hvis
Virksomhed fordetmeste knyttede dem paa det nærmeste til
Danmark, see vi ikke destomindre den Norske Characteer
og Følelsen af at være Nordmænd fremtræde med et stedse
skarpere Præg. Og ved at give denne Følelse et Udtryk
i Literaturen maatte de bidrage til at vekke og styrke den
hos deres Landsmænd ; ved at forfegte en fra de Danskes
forskjellig Aands- og Smagsretning maatte de bidrage til
at bringe det til almindelig Bevidsthed, at der atter
existe-rede, ikke blot norske Bønder, men et norsk Folk.
I det literaire og videnskabelige Liv under Adelsvelden,
i Tidsrummet fra Reformationen og til
Regjeringsforandrin-gen i 16b0, har Norge ingensomhelst Deel, og blandt de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
