- Project Runeberg -  Norge under Foreningen med Danmark 1537-1814 /
183

(1858-1865) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norge, under Foreningen med Danmark [153 7 — 1814], 183

Nordmændene under de største Trængsler; det var
Friheden, som gjorde Norges Bønder- og Fiskere til Armeens
bedste Soldater og Flaadens bedste Matroser, medens
Danmark var bleven saagodtsom vergeløst med sin fortrykte
Almue; det var Friheden, som bevirkede, at Norges fattige
Jord stadig blev mere opdyrket, medens i Danmark de
rigeste Landstrekninger bleve lagte øde, at Norges
Næringsveie stadig gik fremad og dets Befolkning forøgedes,
medens Danmarks stod stille eller enddog gik tilbage. Et
saadant Exempel kunde ikke forfeile at gjøre sin Virkning;
Norges Samfundsorden syntes nu at være ligesaameget i
Overeensstemmelse med Tidsalderens almindelige Krav og
Retning som Danmarks tidligere havde været; dens
demo-cratiske Characteer betegnede ikke længer et lavere Trin
af Civilisation; dens Fortrin vare under Norges daværende
politiske Forhold enddog mere iøjnefaldende end dens svage
Sider, og, medens Danmarks sociale Institutioner under
Adelsvelden havde udøvet en kjendelig Paavirkning paa de
Norske, see vi derfor nu et ganske omvendt Forhold
indtræde: det var den Norske Bondefrihed der banede Vei for
Bondeemancipationen i Danmark, og det var en Nordmand,
fortrolig med Landboforholdenes Ordning i hans eget
Fædreland, der havde den vigtigste Andeel i det store Verk, som
betegner en ny og lysere Periode i Danmarks indre Historie.

Dette Verks Gjennemførelse krævede en langvarig Kamp
med megtige Interesser, og under denne Kamp var det
oplyste Danske Publicums Deeltagelse stadig voxende;
Bondesagen blev det store Spørgsmaal, der satte alle Penne og
alles Tanker i Bevægelse, og til hvis heldige Løsning man
knyttede alle sine Forhaabninger med Hensyn paa
Danmarks Fremtid. Debatterne om Landboreformen tjente til
at aabenbare saamange skjendige Misbrug og en saa dyb
Elendighed hos Folket, at der vaktes stedse videregaaende
Ønsker om Reform. Man fandt det ikke tilstrekkeligt, at
de meest skrigende Uretfærdigheder bleve afhjulpne; det
hele Samfund tiltrængte en Regeneration, og det skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:33:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgedmark/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free