Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen ined Danmark [1537—1814]. 19?
ingen særskilt Regjering, ingen det hele Land omfattende
Myndighed elier Indretning; intet Universitet, ingen
Høieste-ret, ingen Bank. Det styredes fra Danmark og fordetmeste
af Danske, og det styredes inere med Hensyn paa Danmarks
end med Hensyn paa dets egne Interesser. Foreningen var,
efter hele sin Natur og i Overeensstemmelse med de
dengang forherskende Regjeringsmaximer, en ulige, og, medens
den bragte Danmark de reelleste og meest iønefaldende
For-dele, var det ialfald meget undskyldeligt, om man ikke
formaaede at ind see, at den bragte Norge andet end Skade.
Saagodtsom under hele Foreningstiden støder man hist
O O
og her og af og til paa Ytringer af Misnøie over den
Tilsidesættelse, som vederfores Norge, og over Regjeringens
Mange! paa Hensyn tii dets Interesser. Men disse Ytringer
kunne paa et tidligere Stadium i Folkets Udvikling ikke
have nogen Betydning, og det er først henimod Slutningen
af forrige Aarhundrede, at de samle sig til en Bevægelse,
der har bestemte Formaal og hvis voxende Løb man kan
forfølge, medens tilforn Misfornøielsen kun optræder
sporadisk og som Virkning af et forbigaaende Tryk. Den
stigende Velstand og Oplysning skjærpede Folkets Blik for
hvad det savnede og fremkaldte saaledes med Nødvendighed
nye Fordringer; Handelens og Skibsfartens Udvikling og
den forøgede Forbindelse med Udlandet bevirkede, at
Norges særegne politiske og commercielle Interesser traadte
tydeligere frem, og, jo mere Nationalfølelsen vaktes, jo mere
maatte Fædrelandets Afhængighed af et andet Rige synes i
og for sig stødende. Ved Trykkefriheden under det
Struenseeske Regimente fik en længe gjærende Bevægelse Luft,
og siden denne Tid er det tydeligt at Nordmændene
uafladeligt stræbe mod en større politisk Uafhængighed, og at
deres Fordringer herpaa, om de end til en Tid kunne være
mindre høilydte, aldrig blive ganske glemte eller nedlagte.
Med en rigtig Tact saae man i Savnet af et eget
Universitet det første, der maatte afhjælpes for at det Norske Folk
kunde indtræde blandt de selvstændige Nationers Tal, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
