Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 14 —
afgjørende større sammenstød hadde fundet sted,
og da Karl Johan netop hadde nådd så langt
som til den norske hærs første forsvarslinje,
hvor vanskelighederne for ham vilde begynde,
åbned han underhandlinger med nordmændene.
Det har blandt historikerne været meget
forskjellige meninger om årsagen til denne Karl Johans
optræden; hans ivrigste beundrere og forsvarere,
som i ham så den store statsmand, har ment
at han med statsmandens kløgt straks var på
det rene med, at han som Norges fremtidige
regent, vilde få en heldigere stilling, om han
kunde bringe landet til at indgå på en frivillig
union med Sverige, end om han kunde tvinge
det til underkastelse ved våbenmagt. Andre,
og særlig krigshistoriske autoriteter, som dansken
Sørensen1 og svensken Mankell2, har sterkt
fremholdt, at udsigterne for et fortsat felttog
vilde stillet sig meget ugunstige for den franske
feltherre Bernadotte, som intet kjendte til vort
land, og ikke kjendte vor krigsførsel. De mener
at han med sit feltherreblik så, at de
vanskeligheder som vilde møde, når han skulde bryde
den virkelige norske forsvarslinje, vilde bli ham
for store, og at han aldrig vilde være i stand til at
erobre dette fjeld- og skogland med den hær og de
midler, som stod til hans rådighed. Efter denne
opfatning var det derfor ikke statsmanden Karl Johan,
men feltherren Bernadotte, som begyndte under-
1 Sørensen, Kampen om Norge, Kjøbenhavn 1871.
2 Mankell, Felttoget i Norge 1814.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
