Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 24 —
i krig og fred) er fællesskabet i kongens person.
Udover krig og fred og kongens person, samt dé
organer, som i tilfælde midlertidig skal træde
istedenfor den personlige konge, eta blerer ri
gs-akten ikke noget fællesskab for de to
riger. Følgelig har hvert af rigerne
bevaret sin fulde selvbestemmelsesret som
suveræn ståt i alle andre anliggender,
som ikke kolliderer med det ovenfor angivne
skarpt begrænsede fællesskab. Rigsakten
indeholder, som nævnt, regler for behandlingsmåden
af fællesanliggender, mefi overlader hvert rige
selv at behandle alle andre anliggender i den
fonn, det måtte finde tjenligst for sig.
Hvis man vilde gjøre sig klart, hvor lidet
den indgåede forening og rigsakten ophæver
de to rigers særskilte suverænitet, saa må man
stadig huske på, at det var to hinanden helt
fremmede magter, som blev forenet under en
konge i 1814; at tale om «home rule» i Norge
er således uberettiget. Det er i virkeligheden
samme forhold og samme grad af fællesskab
som vilde opstå, hvis man kunde tænke sig
at f. ex. England og Frankrige blev enige om
at slutte en permanent forsvarsunion under
samme konge, men med bibehold hver for sig af
alle andre institutioner og med intet andet fælles1;
1 Norge og Sverige har således særskilte regjeringer
og nationalforsamlinger, bygget delvis på helt forskjellige
grundprinciper, særegne hære og flaader, finans-, told-,
justits-, militær- og kirkeforval ning er forskjellig, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
