Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— fil —
henlas under udenrigsministeren. Såvel under
dette fællesskabs udvikling som under dets senere
beståen er det gang på gang, såvel af norsk
regjering som af det norske storting, med styrke
fremholdt, at Norge ikke ved at benytte samme
konsuler som Sverige anser sig retslig bundet
til fællesskab; og overfor forsøg på at få os
til at binde os dertil, er det blit svaret klart og
greit (f. eks. 1847 af den samlede norske
regjering), at Norge ikke kunde spærre sig adgangen
til at udnævne sine egne konsuler, når dets
interesser i fremtiden gjorde dette påkrævet.
Man har fra svensk side søgt at hævde, at
konsulatvæsenet hørte så nøie sammen med
udenrigsvæsenet, at det ikke kunde udskilles.
Denne påstand er omstyrtet ved den
kjendsgjerning, at en komite af norske og svenske
sagkyndige, hvoriblandt den nuværende norske og
svenske gesandt i London, baron Bildt,
enstemmig har kunnet foreslå en ordning med særskilte
konsulatvæsener, uden at det bestående fælles-
i
skab i udenrigsvæsen rokkedes (se nedenfor s. 66).
Den svenske regjering såvel som den norske,
tilligemed kongen, har i principet godkjendt denne
foreslåede ordning (se nedenfor s. 67—68).
Det er også en kjendsgjerning, at da det
konsulære fællesskab i 1814 opstod på den måde,
som nævnt, hadde udenrigsministeren ikke
ledelsen af konsulatvæsenet. Dette blev i Sverige
underlagt det såkaldte kommercekollegium, som
intet hadde med udenrigsvæsenet at gjøre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
