Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 67 —
Derefter blev på dette grundlag ført
forhandlinger mellem medlemmer af de norske
og svenske ministerier. Dette førte til en
overenskomst formuleret i et dokument af 24
mars 1903, hvori de svenske underhandlere
bl. a. udtalte, at «det har vist sig ikke at være
umuligt under visse forudsætninger at anordne
et system med særkonsuler for hvert rige, som
samtidig med at tilfredsstille de fra norsk side
udtalte ønsker, ligeledes turde kunne bortrydde
de væsentligste af de fra svensk side nærede
betænkeligheder.» Videre udtales i dokumentet,
at de svenske underhandlere hadde fundet «at
kunne tilråde et opgjør på følgende grundlag:
1. Der oprettes særskilt konsulatvæsen for
Sverige og for Norge. Hvert riges konsuler hører
under den myndighed i hjemlandet, som dette
for sit vedkommende bestemmer.
2. Særkonsulernes stilling til ministeren for
de udenrigske anliggender og gesandtskaberne
ordnes ved ligelydende love, som ikke kan ændres
eller ophæves uden samtykke af begge rigers
statsmyndigheder.»
Denne overenskomst blev undertegnet af
den svenske premierminister B o s t r ö m,
udenrigsministeren Lager heim, den norske
premierminister Blehr samt flere andre ministre.
Den blev gjennemgående modtat med stor
tilfredshed i Norge, og det blev her gjort alt for
at sikre de fortsatte forhandlinger et godt
resultat. To medlemmer af den daværende norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
