Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 65
sident» i Kjøbenhavn, i 1748 tilskriver Hvedi ng og spør ham
om ikke skogene i Finlierne i Namdalen vilde egne sig for pot
askekokerier og glasværker paa grund av at trævirket vanskelig
i de fjerntliggende skoger vil kunne utnyttes til trælast, saa sva
rer H ve d i n g den 4 mai samme aar at han neppe kan tilraade
dette, da den lange transport for glasvarerne vilde gjøre et saa
dant foretagende ulønsomt. Han foreslaar derimot at der maatte
bli anlagt glaspusterier nede ved kysten, hvor man likesom i
Skotland kunde benytte sig av tangen som raamateriale. I 1751
ser man Hveding til skrive Lars Bar ho w som var ka
pellan paa Vedø i Romsdalen og som var meget interesseret i
spørsmaalet, med anmodning om at besørge tang brændt som
prøve, og denne blev saa sendt ned til «Glaspusteriet i Christia
nia», antagelig Nøstetangens glasværk. Da sandsynligvis utfaldet
var tilfredsstillende, resulterte dette iat Hveding i 1753 paa
Benz on s opfordring fik lavet 34 tønder eller omkring 5000
pund aske. Ared overslaget befandtes at denne kom paa 1 riks
daler pr 100 pund, hvilket værket fandt for dyrt. Det kunde ikke
betale mere end L rdl. Hveding stod da allerede i begrep
med at sende hele partiet til Skotland, da han i 1755 faar besked
fra B e n z o n om at asken allikevel skal avsendes til glaspuste
riet som prøve. Det heter nu videre: «Dette Forslag om Tang
askens Brug til Glas-Pusteri, er sideu nøyere prøvet og i Værk
sat med den ynskelige Succes, at man kand haabe, Etterkom
merne ville finde Aarsag at takke alle dennem, som haver hjul
pet til, at en ellers saa übrugelig men saare overflødig Ting, her
etter kand føres til Nytte. . . . »*)
Det tok dog tid før asken fik synderlig anvendelse. En opgave
fra 1776 angir saaledes «Tilvirkningen» til kun at ha været 5188
pund. Fra nu av stiger produktionen og i 1783 er den kommet
op i 134,836 pund. Fra 1786 av foreligger en række med opgaver
over hvad der er leveret av tangaske til norske glasværker. Saa-
*) I den før omtalte kontraktprotokol (se s. 19) i riksarkivet (GL VIII)
findes en kontrakt av 20 jannar 1768 med raadmand Are li dal i Trond
hjem om levering av 200,000 pnnd aske aarlig. Yidere en lignende med
Bendix Heide om levering av 100,000 pnnd i 10 aar å 10 rdl pr 100 pnnd.
D. K. N. V. S. Skrifter 1927. S. 30
ledes i de 7 aar 1786-—92 tilsammen 913,172 pund eller gjen-
nemsnitlig pr aar .... 130,453 pund [5 f]
1793 127.000 «
1794 350,400 «
1795 431,070 «
1797 170,000 « [12 f]
1799 298,000 « [12 gl.
1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
