Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VIII. 1824—1852. Værkerne paa private hænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 79
krigsaar hadde frembragt en økonomisk depression, som fremde
les gjorde sig gjældende og Ia en dæmper paa al foretagsomhet.
Hertil kom at det store Holmengaard glasværk ved
Nestved blev anlagt i 1825, og da Danmark i 1828 ogsaa forhøiede
tolden paa glas meget betydelig, stængtes dette marked som tid
ligere hadde konsumeret en ikke uvæsentlig del av de norske
glasværkers produktion [6n].
Dette tap av det tidligere bemærkelsesværdige marked var et
meget haardt og følelig slag for de tungt arbeidende norske glas
værker. I første række tør man vel ogsaa heri søke grunden ti!
at baade Jevne og skatmester Schimrnelmanns værker kort efter
maatte nedlægges. Dette maa være skeet i tiden omkring 1835.
I amtmændenes beretning for 1835 [37 a, d] heter det nemlig at
Jevne har et mandskap paa 1 forvalter og 10—12 arbeidere, men
«Wærket har ikke været i stadig Drift», og i 1840 uttales at baade
Jevne og Schimrnelmanns værker var helt nedlagt og hadde ikke
været i drift paa flere aar.
De øvrige sammensluttede værker hadde sit utsalg i Christia
nia glasmagasin, som de hadde leiet. Her solgtes ogsaa glasset
tra det selvstændige G j øvi g s værk. Særlig dettes produk
ter skal i denne tid ha utmærket sig ved meget smukt slepne ar
beider, fordetmeste utført av den dygtige sliper Levin [6 n].
Ogsaa for Biris vedkommende hadde det været forbundet med
store vanskeligheter at holde værket gaaende, og i 1843 beslut
tedes foreløbig at stanse driften fra 1 januar 1844 at regne. Ov
nene blev da slukket, og i 12 aar stod alt stille heroppe. Først i
1855, efterat værket var kommet paa nye hænder, gjenoptokes
driften. I 1847 blev der dog en kort tid blæst endel flasker der
oppe tor at hjælpe paa Hadelands produktion som ikke kunde
greie efterspørslen.
Kort efter Biris stans gaar de tre sammensluttede værker Hur
dalen, Hadeland og Biri atter over til et nyt interessentskap
[6 m] [2s], idet løitnant Tanbergs svigersøn doktor G 1 ø e r
se n faar sig overdraget en sjettedel i selskapet, og Tanbergs
søn Peter Tanberg optas som medeier av farens to sjette
dele, mens Christopher Berg, som er søn av Harald
Berg, som siden 1835 hadde været bestyrer av glasmagasinet
i Christiania, har den sidste sjettepart. Først 10 juli 1847 over
drar Tanberg hele sin part til sønnen Peter Tanberg,
Det synes at fremgaa av regnskaperne at tiderne for glasvær
kerne nu virkelig bedres. I 1847 noteres der saaledes et utbytte
av 3600 spd [6 o], og i 1851 faar enddog liver sjettepart 2000 spd.
Det var dog først med aaret 1852 at man kan si at det store ven
depunkt i glasværkernes historie indtrær. I dette aar overtar
Christopher Bergs 3 sønner Harald, Ole og Nils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
