- Project Runeberg -  Norske glasværker : et bidrag til disses historie /
84

(1928) [MARC] Author: Thorvald Lindeman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - IX. Fra 1852 til nutiden. De gamle fabriker i familien Bergs eie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

[1927
84 THV. LINDEMAN
Steder, hvor Glasproduktionen staar paa et høit Trin, altsaa fra
Tyskland. Ogsaa Boller af «Alabast» viser Kunstfærdigheden.
En stor, som er udstillet, koster 50 Spd, og et Par store Havevaser
fremvises paa Christiania Glasmagazin ved Jernbanetorvet. En
Masse andre Sager laves dels af farvet Overfangsglas, dels for
gyldt eller slebet, Vaser, Skaale, Lampeglas, Kander, Pokaler,
Karaffler og meget andet...... Ogsaa Aubert [1 k] omtaler
glasmalerierne som en kunst «som det 19de Aarhnndrede har
maattet gjenopfinde, da det tabtes i det 18de. . . .».
Til det nyindrettede sliperi fik man kraft fra Moeselven et
stykke fra værket. Det var særlig den bøhmiske raaler Gube
og den tyske sliper Kraft som i disse aar satte sit kunstne
riske stempel paa værkets produktion.
Senere flyttedes sliperiet ned til selve værket og dreves fra
først av med damp. Imidlertid hjemsøktes værket to gange av
ildebrand, første gang i 1865 og anden gang i 1881. Efter denne
sidste fik værket sin egen vandledning, og fra den tid kunde
baade sliperiet og værket forøvrig faa sit kraftbehov dækket paa
denne maate.
I 1865 kunde værket feire sit hundredeaarsjnbilæum. Illustre
ret Nyhedsblad skriver i den anledning en længere artikel [53 b],
hvori det blandt andet minder om at det var paa grund av uenig
het med sølvværket at glashytten i 1765 blev flyttet fra Aas og
til gaarden Moe i Jevnaker. Grunden til den mindre heldige drift
i disse 100 aar var en slet økonomisk bestyrelse. Da værket
ved salget i 1824(?) kom over til Tan ber g og brødrene Berg
sammen med Biri og Hurdalen, blev dette bedre. «Hvad Olden
borgernes protegerende Octroier ikke havde kunnet gjøre for Vær
ket, det udrettet disse Mænds Dygtighed og Ihærdighed. Paa
Penge blev der ikke sparet. Nye Bygninger og nye Instrnmenter
anskaffedes. .. .». Følgen blev at fabrikens avsætning steg. «Der
kan nu leveres alle Slags Glas undtagen Speilglas. Bergmann
er Bestyrer af Hvidglashytten paa Hadeland. 2—300 Arbeidere
producerer Varer til 40,000 Spd, deraf 25,000 Smaaglas og 15,000
for Vinduesglas».
Efterat Høvik ogsaa var kommet ind under sammenslut
ningen, omlas lidt efter lidt produktionen efter de nyere tiders i
saa stærk grad ændrede fordringer til mere luksuriøse glasvarer.
Den almindelige smaaglasindustri samt lampefabrikationen kom
dit, mens Hadeland i særlig grad la sig efter de finere glassorter,
slepne serviceglas, krystalglas og det utal av forskjellige artikler
som moderne hjem fordrer og som med større eller mindre grund
kan bli at henføre under begrepet luksus.
I det trefjerdedels aarhundrede som er hengaat siden brø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskeglas/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free