- Project Runeberg -  Novelletter /
44

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44
Herregud ! " sukkede hun halvheit, "nu gaar det vist galt for
ham. Han har jo holdt alle sine Taler, hvad er det nu,
han vil."
Og det begyndte heller ikke godt. Taleren stammede,
kremtete og forvildede sig mellem de almindelige Skaaltale»
vendinger : Jeg vil ikke undlade, at —he — det er mig
en Trang at udtale, at, at — det vil sige, jeg vilde bede
mine Herrer vere mig behjelpelige med, at — "
Mine Herrer fad og stirrede ned i Glasset, rede til at
temme det ved den mindste Antydning til en Konklusion.
Men der kom ingen.
Derimod kom Taleren sig.
Thi der laa ham virkelig noget paa Hjerte. Gleden
Stoltheden over Sennen, der var kommen hjem frist og
suud efter en respektabel Evamen, Amtmandens smigrende
Tale, Maden, Vinen, den festlige Stemning, — men dog
ferst og sidst hans ustremtede Fryd over den Ferstefpdte
lagde ham Ordene i Munden. Og da han ferst var kom
men over de fatale Indledningsfraser, gik det mere og mere
flytende.
Det vnr en Skaal for Ungdommen. Taleren dvelede
ved Ansvaret ligeoverfor Vernene, ved de mange Sorger,
men ogsaa de mange Gleder, Foreldrene have af dem.
Han maatte stundom tale hurtigt, for ikke at blive rert ; thi
han felte, hvad han sagde.
Og da hnn saa kom til de vorne Bern, da han tenkte
sig den kjere Sen forn Assocl’6 i Forretningen, Bsrnebsrn
og saa vidlre, sik hans Ord et Sving af Veltalenhet», forn
forbausede alle Tilhorerne; og det var hjerteligt Bifald,
der hilsede Slutningen :
"Thi — mine Herrer! det er i disse Bern, vi ligesom
fortsette vor Tilverelse. Vi efterlade dem ikte blot vort
Navn, men ogsaa vort Arbeide. Og vi eflerlate dem dette,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free