Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
des, den Elskedes, den Himmelstes jordiske Forhold. Og
det var jo ogsaa temmelig let: hun havde spadseret med sin
gamle Fader, opdagede saa pludfeligt, at Klokken var over
tolv, sagde i al Hast: Farvel saalenge! for at gaa hjem og
fe til Middagsmaten. Thi hun var uden Tvivl huslig —
det fsde Vefen, og sikkerligt moderles.
Den sidste Konjektur var lauste en Feige af den Skrek,
man efter alle gode Forfatteres Mening ber have for Svi>
germedre; men derfor var den itte mindre sitter. Og nu
stod der blot tilbage for Fetter Hans at udfinde : for det
ferste, hvor hun boede, for det andet, hvem hun var, og for
det tredie, hvorledes han stulde gjere hendes Betjendtstab.
Hvor hun boede, stulde han snart faa at vide, thi nu
gil hun jo hjem ; hvem hun var stulde han nok faa udspurgt
i Gaarden; og gjere hendes Betjendtstab — Herregud! en
Smule Vanskelighet» herer netop til i Opstriften paa den
sande Kjerlighed.
Men bedst som lagten gik paa det lystigste, forfoandt
Vildtet i et Portrum, og det var igrunden paa heie Tid, for
Jegeren var — fandt at sige — lidt udmattet.
Han leste med en vis Lettelse Nr. 34 over Porten, git
derpaa et Par Stridt videre, for ganske at skuffe enhver
mulig Illgttager, standfede saa ved en Gaspel og pustede ud.
Det var — forn fagt — en varm Dag, hvilket i For
bindelse med den heftige Lidenstab hande bragt Hans i sterk
Sved. Hans Toilette var desuden dercmgeret ved den
hensynslsse Iver, hvormed han havde hengivet sig til
lagten.
Han maatte smile af sig selv, medens han stod og ter
rede sig i Anfigtet og i Nakken, rettede paa fit Halsterklede
og felte paa sin Flip, der var smeltet paa Solsiden. Men
det var et saligt Smil; han var i denne Stemning, da man
Intet ser eller fornemmer af Udenverdenen, og halvheit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
