Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
aarvaagent, hen mod det samme Tidspunkt, til hvilket dettes Be
folkning stirrede med Forventning om, at see dens bedste For
haabninger virkeliggjort, — og pustede af alle Krafter til, for
at forhindre, at Ilden, som ulmede i Holsten, imidlertid stulde
stuttes, — og Gud stal vide, med hvilket mcegtigt Blcesevark alle
disse tydste Lunger pustede!
Samtidig med disse Bestrabelscr i Tydstland kom omsider
den Magt, som hidindtil havde varet Danmarks Stotte der, til
at indtage en langt anden og langt mindre gunstig Stilling til
det. Vi have tidligere paapeget, hvorledes Osterrige under den
Kamp imellem Tydstland og Danmark, som fulgte paa Begiven
hederne i 1848, eftrhaanden var bleven til en fand Hjalp for
dette. Der var rigtignok Noget ved de danske Tilstande, som
langtfra huede Osterrige; som det gjerne havde seet cmderledes,
og som det ogsaa bestrcebte sig for at faae forandret, nemlig Lan
dets liberale og demokratiske Forfatning, — hvorledes stulde ogsaa
det absolutistiske og aristokratiske Dsterrige nogensinde fuldt ud have
kunnet sympathisere med det liberale og demokratiske Danmark?
— men der var tilligc noget Andet, som Osterrige hadede endnu
mere, end det Frie og Folkelige i Danmarks Forfatning, der hel
ler ikke nogensinde, som Folge af Danmarks geographiste Belig
genhet» ligeoverfor det, vilde kunne faae nogen directe Indflydelse
paa dets egne Tilstande, — og dette Andet var Preussen og dets
Udvidelsesplaner og desuden det fordarvelige, det fatale Nationa
litetsprincip, som man netop fra tydst Side havde villet bringe
til Anvendelse Norden for Elben. Paa Grund af dette storre
Had havde Osterrige understottet og var vedbleven med at under
stotte Danmark. Men Osterrige havde i den seneste Tid indtaget
en ganske anden Stilling. Det havde med den samme Tillid til
Ovcrlegenheden hos dets militaire Styrke, som det stedse med en
ganste markelig Sindets Elasticitet meget snart gjenvinder selv
efter at have modtaget de starteste, de mest hacmdgribelige Beviser
paa det Modsatte, — med denne samme Tillid havde det nu op
taget den Handske, som Frankrige havde kastet til det i Italien.
Ja, dets Overmod begyndte at overstige alle Grcendser! I sin
Proklamation til Armeen udtaler Overbefalingsmanden, Giulai,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
