- Project Runeberg -  Nutids- og Fremtidsblik /
73

(1865) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73
at kaste en langt storre og mortere Skygge ulyttevarslende hen
over de kommende Tider ; forene sig for at udstsde en langt mere
gjennemtrcengende Veeklage henover dem. Under Kampen for at
bevare Finland, stod Sverige, ialfald tillands, alene, og, saalangt
fra at understottes af dets skandinaviske Brodre, havde disse tvert
imod benyttet Leiligheden til, medens det paa gammel Viis kjcem
pede mcmdigt og udholdende for hvad der tilhorte det, at cmfalde
det bagfra, og saare det i dets Ryg. Man kunde mene, at der
fom Dette ikke havde varet Tilfaldet; dersom disse standinaviste
Brsdre, istedetfor at drives af fiendtlige Folelser, havde ladet sig
lede af Venstabets Rost, Sveriges Skjebne vilde vare bleven an
derledes, og at det da Mc havde ligget under i den vistnok ulige
Kamp. Det indevarende Aar med dets Begivenheder opklarer
det Usittre, som skjuler sig i denne Mening. Tiden havde paa
sin Flugt fremkaldt, fornemmelig i Skandinavien, store Omvalt
ninger, ydre og indre. Tyende af dets Folk, som tidligere havde
varet forenede; som nn igjennem flere Aarhundrede havde deelt
gode og onde Dage sammen, vare blevne adskilte, og tyende an
dre, som igjennem samme Aarhnndreder ikkun havde ssgt at stade
og fortradige hincmden; som ikkun havde stammet af en eneste
oprigtig Folelse for hincmden, nemlig af det grundigste, det meest
brcendende Had, vare blevne forenede. Men endnu storre end
disse ydre Forandringer, vare de indre Forandringer, Forcmdrin
gerne i Hjerterne, i Fslelserne og Sympathierne, og Forcmdrin
gerne i Anskuelse og Opfatning. Hvad der havde varet Had,
var bleven Venstab ; hvad der havde varet Misnndelse, var bleven
til oprigtig Deeltagelse. Tidligere havde det staaet som en Grnnd
regel for dem alle, at den vigtigste Opgave for dem som Folk
var at stade hincmden saa meget som muligt ; man troede, at den
Ene Me kunde blive stark, uden at den anden blev svag. Nu
derimod havde man indseet tydeligen, at man trangt til hincm
den; at man neppe vilde vedblive at bestane, uden at man slut
tede sig ret tat, ret inderligt sammen. Denne Overbeviisning
havde indprentet sig dybt overalt i Skandinavien, hos den Hoie
og hos den Lave, i Hytten og i Paladset, og maastee allerdybest
i selve Kongeborgen. Og alligevel, da 1864 kom, blev Slesvig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:25:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nuofremtid/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free