18 (Om Correctur, en fuldstændig Veiledning til at corrigere literaire og typothetiske Feil i Bogtryk, til Brug for Correcteurer, Forfattere og Typographer)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Om de forskjellige Betegnelser i Correcturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

§ 64. Skal eet eller flere Ord sættes af mindre Skrift
end skeet er, forsynes Ordet eller Ordene med Localtegn, og
er Satsen Cicero[1], f. Ex.

        Effectus eloquentiae est audientium adprobatio,
        Tilhørernes Bifald er Virkningen af Veltalenhed,

sættes i Margen Corp. (ɔ: Corpus); er Satsen Corpus[2], f. Ex.
        Efficacissimum genus rogandi gratiarum actio,
        At takke for Noget er den eftertrykkeligste Maade at bede derom,

sættes i Margen Pt. (Petit); er Satsen Petit[3], f. Ex.

        Mors claris viris et feminis dux est ad coelum,
        For berømte Mand og Qvinder er Døden en Veiviser til Himmelen,

sættes i Margen Nonp. (ɔ: Nonpareille[4], f. Ex.

        Omne, quod natum est, corporeum est et adspectabile,
        Alt, hvad der er født, er legemligt og synligt.

§ 65. Findes i en Sats af danske Typer et Ord, som
skulde have været sat med latinske Typer, faaer det Localtegn,
og i Margen anføres Ant. (ɔ: Antiqua)[5]).

[1] Denne Skrift kaldes saaledes, fordi de to udmærkede romerske Bogtrykkere
Conrad Sweynheim og Arnold Pannartz først anvendte den til
en Udgave af Ciceros Breve (1467). I England kaldes Ciceroskriften
Pica (af det gl. eng. pye, Messebog?).
[2] Man antager, at denne Skrift har faaet dette Navn, fordi den romerske
Lovbog (corpus juris civilis) først blev trykt med samme. I Frankrig
kaldes Corpusskriftcn Petit Romain, i Sydtydskland Garmond,
i England Longprimer.
[3] Det franske Navn Petit (lille) betegner ligefrem Skriftens Lidenhed. I
Tydskland kaldes den ogsaa formedelst sin Ziirlighed Jungfer (Jomfrue),
i England derimod Brevier (af det lat. Breviarium dansk Farebog,
de catholske Geistliges Bønnebog).
[4] Det franske Navn antyder, at den er uforlignelig (lille). Dog gives
der endnu 3 mindre Skriftsorter, som, til Held for Synet, sjældent bruges,
(nemlig: Parisienne, Perle og Diamant).
[5] Nemlig scriptum v. forma antiqua (gammel Skrift, Bogstaver af den gamle Form).

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Mon Dec 11 13:23:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/omcorrect/0038.html

		Om Correctur, en fuldstændig Veiledning til at corrigere literaire og typothetiske Feil i Bogtryk, til Brug for Correcteurer, Forfattere og Typographer / 18 (1860) Author: Carl Frederik Wilhelm Ignatius Karup - Tema: Printing and typography Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|