Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Typothetiske Regler med Hensyn til Skriftblandingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
§ 110. Til Fractur henregnes alle Skriftsorter, hvis
Træk udgjøre smaa brudte Linier og Snørkler (Munkestkrift),
nemlig Schwabacher (cfr. § 63), Gothisk, f. Ex.
frivilligt Offer for Fædrelandet,
og Midoline, f. Ex.
England er baade- en Stormagt og en Verdensmagt,
samt alle Ziir- og Snørkelskrifter (Cancelliskrifter), som ere
beslægtede med dem.
§ 111. Den typographiske rene og ædle Stiil
fordrer, at Skriftblandingen i et Værk skeer efter den literale
eller typiske Characteer baade med Hensyn til
Sprogstammen og til den geometriske Retning.
§ 112. Den saakaldte skjæve (fede) Fracturskrift bør
ikke anvendes til Rubriker eller fremhævede Ord i ordinair
Fraetursats, da dens geometriske Retning ikke staaer i
Harmoni med den lodrette Fracturs. Hvor stødende og smagløs er
ikke en saadan Skriftblanding:
Han er en virkelig Statsmand.
Man føler en uvilkaarlig Trang til at reise dette „et“,
hvis Holdning tager sig ud som et Par skjæve Krøblinge i et
Geled ranke Soldater.
§ 113. I et Værk, som sættes med Antiqua (latinske eller
romerske Typer), skulle alle fremhævede Ord, Rubriker og Noter
sættes med Antiqua af forskjellige Grader[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
