Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - 6. Om Pengestraffe og Confiscationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
vel ikke vcvre vinskeligt at anføre , men jeg anseer
det for aldeles ufornodent, at være vidtløftigere i
denne Materie, da jeg troer, at mine anførte Grun
de ere fuldkommen tilstrækkelige til at bevise min
Paasiand. At Skadesl Erstatningen, hvor den ikke
kan sinde Sted in ncmu-a og i sit fulde Omfang,
bør beregnes til Penge og dermed godtgjeres, de«
om kan vel ingen Tvivl være; men i Henseende
til den sorige Deel af Straffen er det endnu at
tage i Betragtning, om den paaankede Handling
er en Forbrydelse eller blot en Forseelse.
Den Fyrste bor da afsones med Frihedens Tab eli
ler anden corporlig Straf, i Forhold til Forbryd
delsens høiere eller ringere Grad, og disse Grada,
tioner kan og bør Loven meget vel nsie bestemme.
Er derimod Handlingen blot en Forseelse, da er Ska,
des.’Ersiatnins?n tilsirwlkelig Straf nok; og, naar
denne er virkelig erholdt, da bør den Anklagede fri,
kjendes for videre Tiltale/imod at betale Proces,
fens Omkostninger og alle de andre Omkostninger,
som beviisligen have været anvendte, for paa lov,
lig Maade at erholde m fuldkommen Skades, Er,
statnmg.
Anklager for Landsforræderis og Majestæts?For,
brydelse have ikke sjeldent vwret herlige Midler til
at berige Etats: Cassen ved Confiscationer og Pen,
gestrasse. Exsmpler derpaa behøver man ikke blot
at ssge hos Tacitns; man finder dem i den nyere
Historie altfor hpppigen. Hvo kjender ikke den for,
fKrdelige Reaction, der blev ndsoet i Kongeriget
Neapel og i Hovedstaden, efterat den Franske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
