Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - 12. En Sprog-Anmærkning vedkommende Lovenes Redaction
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
serog medføre flereßegreber,efdetLovgiverens Pligt,
ved en Definition at tilkendegive det Begreb, hvori
han vil at Ordet allevegne og til alle Tider stal tages.
Men en saadan Definition ogsaa virre affattet med
den muligste Forst’lighed, for at en Mangel ikke stal
lede til urigtige F Uger. For at forklare mig tyde?
ligere, vil jeg oplyse min Scrtmng ved et Exempel,
taget af en Bog, der i Frankrige ausees for clasl
sist i Sprogvidenskaben. Det er bekjendt, at
tionnal>e cle gjirlder for Sprvl
gets Lovgiver. Vi låne der følgende Definition paa
Ordet SN6?ISONAe.’ Digoourg avance oontrs la V6rl«
ts, aveo cleszein c!« Videre hedder det:
7N6NSONFS
«our kkirs a 32il8 vauloir nuir«
2 perzonno. Forbinde vi nu disse to Definitioner
med hinanden, hvilket de maae kunne taale, faafremt
de ville gjore Paastand paa at vare rigtige, da vil
Resultatet blive folaende:
llppelk ainsi nn oonti-e IH vsrit«, avsa
66585i1i cl« troinper, inaiz lait pureiuent pour lairs
plaisir a 82N8 voulolr nuirs a psrgon
ns. Hvilket besynderligt Amalgams! og dog er dette
Monstrum et cegte Product af Academiets egen Ords
bog. Heraf seer man, hvad Indflydelse ikke blot en
urigtig Definition men endog et Sprogs Fattigdom
kan have paa en Nations Philosophie og, som en
Følge deraf, tillige paa dens Lovkyndighed. Her
er ikke Stedet at vise, hvad der, maastee for evig,
vil blive mangelagtigt i den Franste Lovgivning,
blot fordi Sproget ikke, som de Nordiste Sprog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
