Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Thermometer, Barometer og Manometer - 1. Thermometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:-;-k——s—s-Z». -.,,.-,-· ars-P- « »y——1—x sw . L- s——s·«·Mx -
,-
;MY«-—spsks ——kcs3»·——·————·——7 k——cs s–
Lskxxkcsz -—-1——.——— MJ «« « ,. .«««-«1·-Esk?—
vssrzszg 3»«——pk
i
2;
II
128 Thermometer, Barometer og Manometer·
Temperatur altid har nøiagtig det samme Volum. Hvis man
saaledes bringer en Vædske ind i et Glasrør og afmærker den
Høide, hvortil Vædsken staar i Røret ved den omgivende Lufts
Temperatur i Øieblikket, derpaa opvarmer Røret og saa paany
lader det askjøle sig, indtil det atter har antaget Omgivelsens
Temperatur, vil Vædsken nøiagtig igjen staa ved Mærket. Heraf
følger omvendt, at saalænge Volumet er det samme, saa er ogsaa
Temperaturen den samme. Hvis man anbringer et Glasrør, hvori
findes en Vædske, f. Ex. Kviksølv i smeltende Sne, vil Kviksølvets
Overflade efter en Tids Forløb blive staaende urokkelig ved et
vist Punkt, saalænge der endnu findes usmeltet Sne, om man
opvarmer Karret aldrig saa meget. Først naar, al Sne er smeltet
til Vand, vil Kviksølvsøilen begynde at udvide sig; gjentages
dette flere Gange, vil bestandig Kviksølvet stille sig ved nøiagtig
det samme Mærke i Røret, forudsat at Forsøgene gjøres i samme
Høide over Havet. Aldeles det samme vil være Tilfældet, om
man stikker Røret ind i et Kar med kogende Vand; saalænge
Kogningen varer, vil Kviksølvet staa til en vis Høide af Røret,
og til samme Høide, hvor ofte man gjentager Forsøget Dette
viser altsaa, at Temperaturen bestandig er den samme hos smel-
tende Sne, og ligesaa, at den hestandig er densammehos kogende
Vand. Man har altsaa her 2 faste Punkter, Vandets Fryse-
punkt og Kogepunkt, som man kalder dem. Forskjellen mel-
lem disse Punkters Beliggenhed er følgelig den anvendte Kvik-
sølvsøiles Udvidelse mellem disse 2 Temperaturer
Hvis man undersøger for forskjellige Legemer Udvidelsen
mellem Vandets Fryse- og Kogepunkt, vil man ikke alene finde,
at, som før nævnt, Gasarterne udvider sig mere end Vædsker og
disse igjen mere end faste Legemer, men’ogsaa, at de forskjellige
faste Legemer har en forskjellig Udvidelse, og ligesaa med Vædskerne
og Gasarterne. Saaledes vil man finde, at en Glasstav af 1
Fods Længde udvider sig omtrent 0,0009 Fod, en Jernstav af
samme Længde 0,0012 Fod, af Kobber 0,0017. Tager man ikke
Længdeudvidelsen, mens Udvidelsen i det Hele baade i Længde,
Bredde og Høide, eller Volumudvidelsen altsaa, saa bliver denne
· omtrent 3 Gange saa stor. Følgelig vil 1 Kubikfod Glas ud-
vides omtr.0,0027 Kubikfod, Jern omtr. 0,0036, Kobber 0,0051.
Paa samme Maade vil 1 Kubikfod Kviksølv udvides 0,018,
Vand 0,043 f), atmosfærisk Luft= 0,3665, Vandstof0,3667,
Kvælstof 0,3668, Kulsyre 0,3688. Med Hensyn til Gasarterne sees,
at Udvidelsen for alle er omtrent den samme, dog ikke ganske.
Det første Thermometer skal være forsærdiget af en hollandsk
k) Ved Vandet maa dog bemærkes, at det ved Opvarmning fra Smelte-
punktet i Begyndelsen trækker sig sammen en Stund og først derpaa
begynder at udvide sig. s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
