Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Kunstig Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Kunstig Belysning.
Stand til at fuldkommengjøre den kunstige Belysning i en for–
bausende Grad.
Man kan inddele Belysningsstofferne i faste, flydende og gas-
formige, hvorfra dog maa undtages det elektriske Lys, der er af
en ganske eiendommelig Art. Det er dog, i hvilkensomhelst af
de tre Former man har Materialet, egentlig Gasarter, som
brænder; Forskjellen bestaar blot deri, at i de første Tilfælde
prodneeres Gasen paa Stedet af et dertil skikket fast eller flydende
Stof, i sidste Fald ledes den fra det mer eller mindre fjerne
Fabrikationssted som Gas til det Rum man vil oplyse.
J alle disse tre Tilfælde er det altsaa en Flamme, der
frembringer Lyset; en saadan behøver dog i og for sig ikke at
være lysende. Vi har før hørt, at der gives særegne Varme-
straaler, som i al Fald af vort Øie ikke kan opfattes som med-
førende Lys, og man har virkelig ogsaa Flammer, som tiltrods
for Udviklingen af en meget betydelig Hede, er godtsom aldeles
ikke-lysende; dette er f. Ex. Tilfælde med brændende Vandstofgas.
Jndbringes derimod i en saadan Flamme et fast Legeme, f. Ex.
et Kalkstykke eller en Platinatraad, saa vil denne ved den Ud-
viklede Varme blive glødende og udsender da Lys. Noget lig-
nende er Tilfælde med alle Flammer, det er faste Legemer, som
af dem bringes i Glødning, der gjør dem lysende; som oftest er
dette faste Stof Kulpartikler, der udskilles under den kemiske
Proces, der kaldes Forbrænding, og som er en Forbindelse af-
de i Gasarter indeholdte Emner med Luftens Surstof
For at en Flamme skal lyse, er det altsaa nødvendigt, at den
indeholder Kulstof, som under Forbrændingen udskillesz men
Flammen vil igjen blive lidet lysende, om der Udskilles en altfor
stor Mængde Kul, den vil da sode eller ryge, som man siger.
Dette kan igjen afhjælpes ved at tilføre Luft i rigeligere Mængde,
saa at den udskildte Sod, idet den naar Flammens yderste Delog
her kommer i Berøring med større Luftmængder, selv ved disses
Surstof forbrænder. Enhver lysende Flamme viser tre forskjellige
Dele. Den inderste, nærmest Vegen værende Del bestaar blot
af de dannede Gasarter, er lidet lysende og har liden Varme,
fordi Luften ikke faar Adgang til den. Derefter følger det midtre,
stærktlysende Parti, hvori Kulpartiklerne udskilles og ved den
forhøiede Varme kommer til Glødning. Denne Del omgives
atter af et Skal, som har den høieste Temperatur, fordi ber
kommer størst Luftmængde til, men denne er atter lidet lysende,
da her Kulpartiklerne selv forbrænder. Tilføres meget Luft,
stiger Temperaturen i høi Grad, den yderste og mellemste Del
af Flammen bliver større, Kulpartiklerne bringes i heftigere
Glødning og Lysningsevnen tiltager; tilføres imidlertid endnu
mere Luft, blæser man saaledes en Luftstrøm saavel indvendig i
som udenom en Gasslamme, saa vil Kullet næsten øieblikkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
