- Project Runeberg -  Store Opfindelser /
352

(1881) [MARC] Author: Oluf Aabel Corneliussen With: Louis Figuier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Skydevaaben og Torpedoer - 1. Kanoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352 Skhdevaaben og Torpedoer.

ved Mundladningen. Bruges Knastestyring, gjøres Knasterne
gjerne af Zink og sættes saaledes, at der svarer 2 og 2 til
hver Rifle.

Kalibret varierer for Feltskydsets Vedkommende fra 7 til
9 Centimeter omtr., for Beleirings- og Fæstningsskydset fra 7
til over 30 Ctm. Spidskuglens Vægt gaar for de første fra ca.
4 Kil. til 11 Kil. og for de sidste til over 450 Kil., ja for den
før nævnte Krupps Kjæmpekanon lige til vel 550 Kil.

Kanonerne benævnedes før mest efter Kuglens Vægt; man
talte og taler fremdeles saaledes om 12-pundige, 24-pundige
o. s. v. Kammer Undertiden benævnes de ogsaa efter selve
Kanonens Vægt; men det almindeligste er dog nu at benævne
dem efter deres Kaliber; man kalder dem altsaa nu 9 Ctm.,
20 Ctm. o. s. v. Kammen Ved Forsøg og Beregning er For-
holdet mellem Kanonens Kaliber og dens Længde nogenlunde
fast bestemt; Længden er nu 16 til 18 Kalibre

Bagladningen. Bagladningens Fordel fremfor Mund-
ladningen, bedre Styring, intet Spillerum om Projektilet og
mindre Slitage paa Riflerne, er allerede før omtalt; hertil kom-

-« TZYO



Fig. 206. Kolbemekanisme.

mer, at Betjeningen bliver mindre udsat, da den kan holde sig
dækket af Forskandsninger og selve Kanonen. Til Gjengjæld
har den den uundgaaelige Mangel, at en fuldstændig Afspær-
ring for Gasarterne ved den løse Bund vanskelig til Fuldkom-
menhed kan ske, i al Fald efter længere Brug af Kanonen, og
der maa altid særegne Tætningsforanstaltninger til.

Slutningen eller Afspærringen sker efter forskjellige Syste-
mer. Omtrent i Midten af dette Aarhundrede opfandt Svensken
Wahrendorff den første heldige Slutindretning for Baglad-
ningskanoner, nemlig den saakaldte Kolbemekanisme, der
siden med nogle Smaaforandringer blev optagen i Tydskland
Stødbunden bestaar (se Fig. 206) af en massiv og stærk Staal-
cylinder a, der har samme Gjennemsnit som Løbet og som bag-
til fortsætter i2 Arme b. J en horizontal, eylindrisk Gjen-
nemboring, der baade gaar gjennem Kanonens Væg og Slut-
stykket lige bag Stødbunden, passer Spærrekolben d, der ogsaa
er af Støbestaal, forsynet med Haandtag til Uddragningen og
med en kort Kjæde fæstet til Kanonen. Armene b forener sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 22:30:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free